Og så vil jeg rigtig gerne snakke lidt med dig om meningen med livet!Ca. 7 minutters læsning

I går morges vågnede jeg ved, at det ringede på døren. Det var min søde tante Kirsten, der stod derude i regnen med Jeppes kæmpe vinterjakke i favnen. Jeppe gav hende den i fredags, fordi den var gået i stykker og hun er ferm til at sy, og vi havde så aftalt, at Jeppe ville cykle op til hende i går formiddags, hvor hun ville have fikset den. Men nu stod hun der med den fiksede jakke og ville ikke ind i varmen til en kop morgenkaffe. Så hun fik i stedet et stort knus og et kys på kinden.

Jeg nåede kun lige at vinke søde tante Kirsten videre ud i weekenden, før der op ad havegangen kom den nydeligste herre gående op til min hoveddør, som jeg ikke havde nået at lukke. Storsmilende og med en mappe under armen. Han virkede klart mindre beklemt end mig over, at jeg stod i underbukser og en alt for stor, krøllet sove T-shirt suppleret med voldsomt meget morgenhår og tykke øjne. Nydelig Mand gav mig hånden og spurgte om vi kunne snakke lidt.

Jeg svarede som sandt er, at jeg ikke er så god til snak om morgenen (mens jeg hev lidt ned i T-shirten. Nydelig Mand sagde så, at han da kunne lægge ud med at læse et bibelvers op for mig, hvorpå jeg retorisk udbrød “Nååårh Okay, du er en af Jehovas Vidner?“, efterfulgt af et klart og velmenende “nej tak! Ellers tak“. Det var åbenbart et nej, som blot animerede Nydelig Mand til at sige:

“Jamen jeg vil altså rigtig gerne snakke med dig om meningen med livet!”

Så langt nåede vi ikke, for så kom den gamle hanhund Sofus tøffende ud til os og stak snuden helt op i skridtet på Nydelig Mand, samtidig med at jeg sagde, at det altså var lige voldsomt nok sådan en lørdag morgen, og så ønskede jeg ham en god og meningsfuld dag.

Og nu har jeg så gået en hel weekend og tænkt over livets mening. Jeg er ikke blevet en skid klogere eller mere meningsafklaret udi i livet, men jeg har da fået tænkt en del over, hvad der gør mig glad for mit liv. Og det er faktisk en del lige nu. Udover alt det der sædavanlige hejs med mand, børn, rindende rent vand i hanen, blødt toiletpapir, varm kaffe og tykke sokker, så har jeg den seneste uge oplevet fem andre ting, som har gjort mig særdeles glad:

Glad 1

Min deltagelse i en Facebook-konkurrence med 23547861 andre forhåbningsfulde kvinder som faldt ud til min fordel! Jeg har simpelthen vundet den fedeste sweater fra Coster Copenhagen. Den er fuckdyr (ja, ikke for mig jo) og supersmuk. Det er tøjbutikken Agnes i Haderslev, som udloddede den og ejeren Anette, som nærmest stod og trippede storsmilende, da jeg kom for at afhente præmien.

Jeg ved det! Man undres over, at jeg ikke kimes ned af tøjfirmaer, som vil ha’ mig til at agere model for deres klæder. “Kig ind i kameraet. Læg vægten lidt sexet på den ene hofte, drej dig lidt og stå lidt nonchalant med siden til, placér begge arme naturligt ned langs siden (ikke med den ene hånd i baglommen og den anden krampagtigt støttet til tøjstativet for at holde balancen)“.

Glad 2

En opringning fra Sclerosehospitalet i Ry gjorde mig ualmindelig glad i torsdags. Jeg har fået tilbud om en fire ugers indlæggelse i februar. Sclerosehospitalet i Ry har en lang venteliste, og derfor er jeg virkelig taknemmelig for, at jeg er kommet med på et afbud, så jeg kan få hjælp til at komme i omdrejninger. Min krop har det svært, og jeg har udfordringer ved at følge med i den alt for hurtige nedsmeltning, jeg har oplevet gennem det sidste års tid. Jeg oplever hver gang jeg skal indlægges, at det er svært at skulle afsted, men samtidig ved jeg, at det er det eneste rigtige, og min elskede familie er gudskelov enige med mig.

Glad 3

Strømsvinet! Er! Dødt!

Det passer! Jeg ved det godt, det lyder som en syg gentagelse af historien fra oktober, hvor jeg skrev side op og side ned om strømsvinet, som var dødt – og så ikke helt dødt alligevel! Men NU er det virkelig helt dødt, det skete for et par uger siden. Begravelsen er afholdt i stilhed, og Haderslev Kommune har sendt mig en bevilling på et nyt strøm… som jeg simpelthen ikke kan få mig selv til at give navnet strømsvin. Jeg ved ikke, hvornår jeg får det nye apparat, men jeg kan snart ikke vente, for det nye strømsystem er en supersmart model uden fjernbetjening om halsen og en irriterende fod sensor, som skal klikkes på skoen. Jeg vil med andre ord kunne bruge strømtingen uden sko og uden fjernbetjening. Så bliver det sgu ikke meget mere tjekket altså!

Glad 4

December. Jul. Gaver.

Jeg elsker december med alt, hvad den kan. Og jeg elsker endnu mere, at Peter holder skruen i vandet og bevarer overblikket udi alt, hvad der hedder gaver. Dette betyder nemlig, at vi er færdige med gaveindkøb til ALLE. Det er en ret OK fornemmelse her den 9. december. I år er så også lidt federe end alle andre julemåneder, for Freja (det skønne barn) har lavet adventskalender til både Peter og jeg. Det er sgu ligesom at have fødselsdag fire gange på en måned. Jeg ELSKER det.

ja, så barnlig er jeg altså…

Glad 5

Medicin! Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at jeg for knap to uger siden begyndte på ny medicin. Det sidste indlæg jeg skrev var fyldt med snak om bivirkninger, og om at jeg håbede, at jeg ville opleve mere virkning end bivirkning fremadrettet. Og det har jeg gjort. Faktisk så meget, at Freja nævnte det for mig, da vi lå og slængede os inde i hendes seng i går formiddags. Hun kan mærke, at jeg virker til at have mere energi, ikke hænger så meget i sofaen og at jeg ikke taber så mange ting for tiden. Jeg blev simpelthen så glad for, at hun sagde det, for så er det ikke kun mig, der lægger mærker til det.

I dag, da jeg sad i sofaen valgte jeg at tage en lille video af “my left foot”. Jeg har i irriterende lang tid (et års tid tror jeg) ikke kunnet bøje tæerne på min venstre fod. Det er virkelig handicappende for min gang, og når jeg skal sko af og på, samt når tæerne kramper, fordi de er låst fast og ikke kan bevæge sig. Videoen tog jeg, fordi det fandeme er helt magisk at kunne bøje sine tæer, når man ber’ dem om det. Jeg kan ikke tro andet, end at det er den nye medicin Ocrevus, som både giver mere energi og giver mine tæer mulighed for at gøre det, som tæer godt kan lide – at bevæge sig frit.

Dette var dagens glade indlæg med sure tæer – og hvis jeg nu alligevel skal give et bud på, hvad meningen med livet også er, så må det blandt andet være at finde frem til noget, som gør én glad.

God uge til dig, og tak fordi du har lyst til at læse med.