[dropcap]I[/dropcap] sommer hev jeg en bog ud af vores bogreol. Den har faktisk altid stået der. Endda uden at blive læst. Jeg er sikker på, at det er fordi ryggen på bogen er trist gammelvissendødorange efter de mange ulæste år i en ellers velbesøgt reol. Og også fordi den lugter lidt henlagt på den der antikvaragtige måde og har gule tænder sider. Hele 437 gulnede sider!
Bogen hedder Hærværk!
Den er skrevet af Tom Kristensen i 1930. Jeg vil skåne jer for en lang lam dansklærer-analyse og perspektivering. Jeg er nemlig overhovedet ikke færdig med at læse den endnu! Det har indtil videre taget mig TRE måneder at tygge mig igennem den. Men jeg giver ikke op, for min svigerfar siger den er “god litteratur” (og man skal lytte til de gamle…)
Jeg læser Hærværk lidt ad gangen. Som i 10 minutter ad gangen! Så lægger jeg bogen i skødet og kigger lidt tomt ud af vinduet eller lukker øjnene og prøver at tænke på ingenting. Og så læser jeg lidt igen. Jeg smager på ordene, som jeg ikke kender. Jeg smiler og undres over, hvordan sætningerne vender. Det er i sandhed en gammel bog i både “krop og sjæl” det her.
I dag lagde jeg Hærværk fra mig, da jeg havde læst side 219 færdig. På den side står der:
“Undertiden gribes man af lede af at være aktiv deltager i denne verdens skæve udvikling, og den har nu grebet mig så stærkt, at jeg går min vej”
Javel ja! tænkte jeg, og så mindede mig selv om aldrig at gå min vej. At gå min vej løser ingenting. At blive ved med at være deltager og kæmpe for de svage og dem som ikke har en tydelig dansk stemme også skal have mulighed for at deltage i livet, hjælper derimod (forhåbentlig) noget…
Jeg tror på det! Så jeg kommer altså hverken til at tie stille eller gå min vej uanset, hvor skæv udviklingen kommer til at se ud!
I morgen er det mandag. Mandag er bandagist- og urologdag. Jeg skal til bandagist igen igen igen igen, fordi min strømting til låret heller ikke vil tie stille. Den vil hellere gå i selvsving og giver mig udslæt (for helvede da også). Og urologen skal jeg blot tale med. Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor, fordi den undersøgelse de skulle lave i sidste uge med katetere op både her og der kunne ikke laves, da sygehuset ikke havde “redskaberne” hjemme (for helvede da også).
Men ellers går såmænd meget godt. Jeg har godtnok stadig både spasmer og smerter i benene (også) om natten og sover mindre end én på speed og så ligner jeg vist for tiden lidt en vandrende pind, når jeg går. Men jeg har roet 7 km i dag, så nu er jeg meget nærmere de 10 km, jeg skal ro den 10. 10.2016. Jeg vil gå i seng nu og læse fem gulnede sider, inden jeg prøver at sove, så jeg er klar til “for helvede da også” aftalerne i morgen;-)
Ingen kommentarer