0 I Familieliv/ Fremhævet/ Livet med sclerose

Kunsten at være pårørende

Jeg mødte Peter i august 1995, hvor vi havnede i samme klasse på lærerseminariet i Silkeborg. Vi blev smadderforelskede i løbet af nul komma fem, og aftalte derfor, at vi ligeså godt kunne gi’ den gas og blive kærester. Peter var 21 år og jeg var 24. Vi levede livet og behandlede hverdagen som alle vores kammerater. Vi gik i skole, gik i byen, gik i sort, men vi gik aldrig over stregen. Vores største bekymringer var vækkeuret der ringede for…

Læs mere →