1 I Familieliv/ Fremhævet/ Ude i virkeligheden

Det er bedre at lokke med frysepizza end at true med far!Ca. 3 minutters læsning

Jeg var ikke i tvivl om, at damen med de stramme sorte bukser og de dyre støvler, der stod og læste bag på en pose ris inde i vores lokale købmand, var træt. Klokken var lidt for tæt på aftensmad til at læse om, hvor lang tid risene skulle koge for at være klar til aftensmaden.

Klokken var også lidt for mange til, at hun kunne se det sjove i, at hendes ene datter (på ca. 7 år) jagtede den anden datter (på ca. 5 år) rundt i hele butikken med en pakke Libresse trusseindlæg i strakt arm, mens hun råbte

“BLOOOOOD”!

Og klokken var faktisk præcis så mange, at jeg er sikker på, at tanken om aftensmad på McDonalds havde strejfet denne mor mere end en gang. Men hun nøjedes med at stå opgivende med en pose ris i den ene hånd og kalde tre gange på sine piger, mens hun med den anden hånd prøvede at få styr på sit hår. Hendes hestehale så træt ud i forhold til de stramme bukser og de flotte sorte sko. Faktisk så hestehalen mest af alt ud som om, denne mor havde redet galop hele dagen og nu var så udmattet og klar til at blive striglet, spise en gulerod og blive nusset på mulen!

La’ Væææær!

råbte den yngste pludselig både halvhjertet og himmelhøjt henne ved hylden med vaskepulveret. Hendes søster sad oven på hende og lod som om, at hun vaskede pigebarnets hår ved at rode det rundt til ukendelighed.

Jeg vraltede forbi pigerne og havde lyst til at bukke mig ned og hviske “jeres mor ser meget træt ud! Og når en mor er træt, så er det bedst at lege stille!” Det nåede jeg bare slet ikke, for bag mig stod nu deres galopmor, og hun talte med meget skrap morstemme!

NU STOPPER DU FANDEME, CECILIE!” og fortsatte “ELLERS RINGER JEG TIL FAR!

Cecilie og hendes lillesøster stoppede med at “vaske” hår nede på gulvet, og mig? Jeg vraltede videre så usynlig som muligt Men jeg nåede at høre Cecilie udbryde:

Hvorfor? jeg er jo overhovedet ikke bange for far!

Jeg blev færdig med indkøbene og stillede mig i køen. Bag mig stillede den trætte mor sig med to ligeså trætte og nu stille døtre på hver side af indkøbsvognen. Jeg kunne se i deres indkøbsvogn, at turen i Spar var endt med frysepizza og cola.

Stilheden blev brudt af den yngste, der kiggede op på mig og spurgte “Hallo, hvorfor går du egentlig med rollator?” Jeg svarede, at jeg var træt, og at når jeg er træt, så har jeg brug for noget at støtte mig til for ikke at vælte.

Pigen svarede “Ok, vi skal altså have pizza og cola, selvom det kun er tirsdag, for vores far er ikke hjemme”

Lækkert” sagde jeg, og havde pludselig lyst til at give galopmoren et stort knus! Jeg nøjedes dog med at smile lidt forsigtigt til hende. På vejen hjem kom jeg til at tænke på, at det vildeste jeg kunne finde på at true den ene af vores drenge med, da han var 6 år var, at hvis han ikke kom ind, når jeg bad ham om det, så kom han fandme i bad!

#DetErKunEnFase #RentBarn #FarErIkkeEnUlv #FrysepizzaForever

Du ville måske også kunne lide

1 Kommentar

  • Send svar
    Vibe kjaedegaard
    10. oktober 2019 kl. 12:40

    Åhhh hvor er det dog godt skrevet … præcis sådan har alle mødre stået, jeg har i hvert fald … en 4-5-9 tusinde gange,… og hvor ville et knus have været godt. Bare man dog kunne. 💪💪💪❤❤❤❤😊😊👌👍

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.