Jeg har sammen med resten af flokken herhjemme været hjemsendt fra arbejde siden december måned. Altså i sår’n ca. tre måneder. Det er edderhyleme lang tid altså. At være…

Fortsæt læsning →

Jeg ved godt, at det ikke er gået nogens næse forbi, men er det ikke vildt at tænke, at vi nu i et fuc**ng helt år har været i…

Fortsæt læsning →

I mit seneste indlæg var jeg en sur ko. En negativ sur ko, som syntes, at alt var grænseløst gråt og uden udsigt til at vi nogensinde får en…

Fortsæt læsning →

Kan I huske, da vi var små, og vi legede bombelegen. Altså den der leg, hvor vi alle stillede os i en rundkreds, og så kastede vi bomben (forklædt…

Fortsæt læsning →

En gang for 100 år siden fik jeg corona. Det skrev jeg to blogindlæg om herinde og lovede at skrive noget mere. Det fik jeg aldrig gjort – sammen…

Fortsæt læsning →

Lige siden sidste onsdag har Hjalte tilbragt al sin tid på værelset – altså 11 dage! Alene. Bag lukket dør. Og lige siden sidste fredag har jeg tilbragt al…

Fortsæt læsning →

Jeg har besluttet mig for at fortælle om corona, og hvordan hverdagen vælter, når der pludselig er hele to personer i husstanden, som er ramt af virussen på samme…

Fortsæt læsning →

Hold nu kæft altså, hvor er der mange dårlige ting at sige om en hånd i gips! Alt er mere besværligt og begrænsende. Lige fra selv (forgæves) at tage…

Fortsæt læsning →

For ca. 3 uger siden punkterede min Berlingo på højre fordæk. Det gik jeg temmelig meget i panik over, for bilen er min livline ud i livet. Uden bil…

Fortsæt læsning →

I formiddags tog jeg til læge. Jeg er ikke særlig tit på de kanter, men i dag havde jeg brug for at få ren besked om mine hævede ankler…

Fortsæt læsning →