I formiddags tog jeg til læge. Jeg er ikke særlig tit på de kanter, men i dag havde jeg brug for at få ren besked om mine hævede ankler og underben. I takt med, at det er blevet varmere og varmere i vejret, er min stænger hævet mere og mere op.
Fordi jeg for et par måneder siden fik konstateret en genmutation, som kan forårsage blodpropper i benene, og fordi jeg har sclerose med dropfod til følge, så jeg ikke kan lave de der anbefalede venepumpeøvelser tog jeg altså afsted til lægen. Bare lige for at blive beroliget…
Min søde læge bukkede sig ned og kiggede på mine underben og prikkede også lidt til dem, inden han gav mig ret i at en hunelefant ville komme til kort overfor mine stængers fylde. Så kiggede han ned på sine egne fødder i sandalerne, og fortalte mig, at hans fødder også hæver op, og at det er ganske normalt i den her varme. Han beroligede mig i samme sætning med, at jeg ikke skulle være nervøs for blodpropper i benene!
Godt så!
Vi talte lidt om, at det er svært at lave venepumpeøvelser med fødder som ikke kan vippe op og ned. Han roste mig, da jeg fortalte ham, at jeg istedet sad med fødderne i koldt vand og helst lå inde i mit soveværelse med fødderne hævet.
Da jeg sagde, at det var lidt røv at gå på arbejde med fødder på størrelse med et havehus, og at jeg har alt for ondt i underbenene, fordi det spænder og stikker og giver spasmer om natten, smilede min læge lidt forsigtigt, og så spurgte han:
Jamen, er du forfængelig?
Jeg er fuldt ud klar over, at jeg i dag i konsultationen ikke lignede den forfængelige type, som jeg sad der storsvedende med en lidt for luftig (læs:stor) kjole og badesandaler, men jeg udbrød overbevisende:
Ja, det tror jeg da nok lige, at jeg er! Faktisk ret så meget i forhold til lige præcis mormorhævede ankler!
Og da det ligesom var på plads, fik han sendt mig i Matas efter et par støttestrømper og på apoteket efter vanddrivende medicin…
Så nu er jeg 65 år!
Men det er sgu ligemeget, for inde i Matas købte jeg godt nok de der støttestrømper, men mit forfængelige jeg købte også en creme, der dækker mine leverpletter, to neglelakker, der dækker mine gule negle og en rouge (altså sådan en kindrød-ting) med glimmer, som måske lysner lidt op på det hele!
Nu er jeg klar til at komme på arbejde i morgen! Jeppe og Hjalte er også klar, for i den her uge går det løs med 1.g. for Hjalte og 3. g. for Jeppe. Hvad Freja skal er en helt anden historie, som jeg vil fortælle om i mit næste indlæg.
Ingen kommentarer