Så er det tid til at aflevere en portion blandet småt brændbart. Der er fyldt op i traileren med alt mellem himmel og jord, så bryg en kop kaffe, sæt dig i din bløde stol og smæk benene op.
Du kommer i det her indlæg til at læse om kørekort, fødselsdag, larm, sommerblomster og 8 kg dødvægt tilsat gode nyheder om skøre knogler. Da det er så blandet en omgang Småt Brændbart, inddeler jeg i overskrifter, så jeg er sikker på, at alt lander i den rette container, og at man ikke behøver at forholde sig til alt det brændbare på én gang.
Jeg lægger ud med at fortælle om, hvor og hvorfor Jeppe og jeg har tilbragt rigtig meget tid sammen siden i fredags:
Kørekort til Jeppe (læs: Sunde mor/barn oplevelser)
For præcis en uge siden skulle Jeppe til køreprøve! Det vil være løgn at påstå, at han var stille og rolig den morgen, han skulle vise sine skills til kørekortmanden fra politiet. Jeppe og jeg indledte da derfor også morgenstunden til at øve alt det, han kunne risikere at blive spurgt om af den motorsagkyndige. Så nu ved jeg f.eks. at nummerpladelys skal kunne ses 30 meter væk, hvordan man tjekker ratslør og at der skal være mindst 1,6 mm dækmønster på en bil. #vilividemere?
Jeppe kunne til køreprøven svare på alle tekniske ting, og så kunne han køre bilen i trafikken så sikkert, at kørekortet kom i hus, og han derfor værner om den lille lap papir, som beviser, at han må køre bil. Jeg skulle hilse og sige, at et nyerhvervet kørekort til et 17 årigt langt hyl helt automatisk udløser enormt meget mor/barn kvalitetstid i en Berlingo.
Sommerblomster – og så blev det vinter…
Tingene tager længere og længere tid, når jeg går i haven. Alt bliver tungere og sværere at gøre, i takt med at min krop får sværere og sværere ved at følge med. Jeg holder bizart mange pauser og er nået til et punkt, hvor jeg må nøjes med at gøre mit bedste. Jeg slår ikke længere græs (og det er jeg ellers vild med). Jeg affinder mig med ukrudt i både plænen og mellem fliserne. Det som irriterer mig mest er nok, at jeg ikke længere kan overskue at gå på torvet, hvor jeg elsker synet og duften af sommerens komme ved de mange boder med sommerblomster.
Græsslåning er uddelegeret, en del ukrudt er faktisk kønt at se på (hvis man kommer tæt nok på) og mine forældre løste sommerblomstproblemet for mig i onsdags! Der tog vi nemlig til Kolding, hvor der er åbnet en kæmpe blomster/gartnerbutik. Vi brugte lang tid deroppe, og min mor nåede da også at sidde fast i skydedøren både med og uden indkøbsvogn. Det var superhyggeligt at bruge noget dag med begge mine forældre, som havde det store overblik.
Da vi kom hjem, gik mine forældre straks i gang med at gøre det, de er bedst til. Nemlig at fylde krukker med sommer, mens de siger “Altså, kan du ikke bare sidde og kigge på Charlotte?“. Så det gjorde jeg (sammen med den gamle hanhund). Jeg ELSKER mine forældre, og jeg elsker, at der er sommer i mine krukker udenfor. Hvad jeg ikke elsker så meget lige nu, er at alle krukker skal i ly i nat pga. (måske) nattefrost. Så meget for Kom Maj du søde milde!
Hjaltes 15 års fødselsdag
I går havde Hjalte fødselsdag. Han blev naturligvis vækket med sang, flag og gaver. Vi gav ham 10 tynde tæpper i fødselsdagsgave! Og et trommesæt…
Og denne gave er årsagen til AT JEG ER NØDT TIL AT RÅBE HELE TIDEN! JEG KAN NEMLIG HVERKEN HØRE MIG SELV ELLER DE ANDRE HERHJEMME! Selvom vi har fyldt stortrommen op med tæpperne.
Men jeg skulle lige hilse og sige, at jeg dæleme kan holde takten, og at det lyder FANTASTISK, når ham Hjalte gir’ den gas på trommerne. Han har et trommesæt i forvejen, men det er elektronisk, og da han jo, som jeg fortalte om her, skal begynde på talentlinjen med de der trommer efter sommerferien, så har han ønsket sig et trommesæt, der larmer meget mere.
Trommesættet, altså det der larmer, står nu inde på Peters arbejdsværelse! #far/sønhygge
Jeg ville så gerne blære mig med alt det, Hjalte kan på trommerne, men han har truet med at flytte til Canada, hvis jeg deler noget som helst med ham på min blog! Såh… I må tro på mig, når jeg siger, at larm kan lyde godt!
Skøre knogler
I går (altså på Hjaltes fødselsdag) var jeg på sygehuset i Kolding. Jeg var indkaldt til en knoglescanning. I 2012 fik jeg konstateret begyndende knogleskørhed pga. af alle de binyrebarkhormonbehandlinger, som jeg har fået, hver gang jeg har haft et attak i forbindelse med sclerosen. Jeg var også til knoglescanning for et par år siden, og der så det så skidt ud, at jeg skulle begynde på noget forebyggende behandling.
Jeg var spændt i går! Selve scanningen gik fint, og som jeg kan læse mig frem til, så har jeg ikke så meget knogleskørhed som for to år siden. Jeg skal tale med min læge om det snart, og jeg håber, at hun læser tallene på samme måde som mig.
Jeg tror på, at min kost, den forebyggende behandling mod knogleskørheden og i særdeleshed min styrketræning er med til, at det med de skøre knogler ikke ser så sort ud som for to år siden.
Apropos styrketræning, så tillader jeg mig herunder at være så ublu at lægge en video op af mig selv, #sådanmisterdufølgere
8 kg dødvægt
Min fysioterapeut, som I jo efterhånden er stødt på en del gange i mine indlæg, har fået den fremragende idé at jeg skal træne med Kettlebells. Kettlebells er jer med et håndtag, som du svinger og hujer med, mens du prøver at holde balancen.
Det er skide svært, men faktisk også ret sjovt og føles ret Ramboagtigt. Faktisk så Ramboagtigt, at jeg i dag investerede i en 8 kg’s Kettlebell, så jeg kan træne med den herhjemme.
I morgen skal vi fejre Hjaltes fødselsdag for bedsteforældrene, og det glæder vi os til. Jeppe og jeg hentede Freja ved toget her til aften, så hun kan være med til at synge og spise kage i morgen. Åh, hvor er det skønt at være mor, far og tre børn på matriklen.
Dette var alt hvad jeg havde på traileren til Jer. Kan I nu have en rigtig god weekend og husk at nattefrost er et forbigående fænomen i maj – og virkelig meget et sidespor!
Ingen kommentarer