2 I Familieliv/ Fremhævet/ Livet med sclerose

Feber er noget vi giver til hinandenCa. 3 minutters læsning

[dropcap]S[/dropcap]øndag morgen klokken 8.30 i mit soveværelse! Jeg vågner ved, at Jeppe står i døren og med dyb sølle morgenstemme siger “Må jeg godt tage to panodiler, jeg har vist feber. Årh jeg har det ringe…“. Der var ingen tvivl om, at han havde feber, hvilket termometeret da også viste. I går havde ellers været en fed dag for Det lange hyl, Jeppe. Han blev hentet af sin klassekammerat Elvis og så skulle fire gutter fra gymnasiet til Kolding for at købe en playstation og derefter hjem til Elvis for at spille i røvmange timer (eller game som vi unge siger…).

Elvis hedder faktisk ikke helt rigtigt Elvis, men det høflige unge menneske forbarmede sig over mig første gang jeg hilste på ham herhjemme og tydeligvis lignede en idiot, da jeg skulle huske hans navn. Han grinede lidt og sagde “Du må altså gerne bare kalde mig Elvis“, da jeg forgæves havde prøvet at huske hans navn (#ForMangeBogstaver). Så havde vi ligesom løst det!

Apropos feber, så er det er faktisk ikke mere end en uge siden, at Peter kom hjem fra Skotland og lagde sig med feber. Feber er lort og sætter alt på standby, men feber 12 dage inden vores rejse til Bali tager jeg ret stille og roligt, for så kan Jeppe sagtens nå at blive rask. Hvad jeg derimod ikke har taget ret stille og roligt i dag er, at min strømting til låret ikke virker! Seriøst!

Åh, jeg er så træt af det, og jeg synes det er så uretfærdigt og frustrerende! Nu havde jeg lige fået så godt gang i mit GÅ projekt. Jeg kan slet ikke overskue, hvis det ender med, at jeg ikke kan gå bare lidt på Bali. Jeg havde jo for fanden både lagt planer med min fysioterapeut og med mig selv for at kunne sætte det ene ben foran det andet. Nu skal jeg måske nøjes med at slå røven i (kørestols)sædet på ferien. Peter siger godt nok, at de gerne vil bære mig i kongestol – men alligevel ik’?!

Jeg giver ikke op med at få strømtingen med til Bali! Ikke endnu! I morgen tidlig ringer jeg til min visitator og fortæller hende om strømtingen og lytter til, hvad hun vil gøre ved det. Og så tager jeg til træning og regulerer i mit gå program sammen med min fysioterapeut.

Sådan! Det var denne søndags sure bøvs. Velbekomme og sov godt!

ps. Mit venstre høreapparat er (for at det ikke skal være løgn) også gået i stykker, så lige nu hører jeg mest til højre (#HandicappetPåDenUfedeMåde.)

 

 

Du ville måske også kunne lide

2 Kommentarer

  • Send svar
    Mette Bechmann Laursen
    1. oktober 2018 kl. 1:45

    Hej Charlotte.

    Dette er måske ikke direkte relateret til dit søndagsindlæg, men alligevel noget, som ligger mig lidt på sinde.
    Jeg er imponeret over, at du ikke bare har sagt ja til en tur Bali, som nærmest lyder som en overlevelsestur, men at du oven i købet prøver at forberede dig mentalt og hos fyssen.
    Din familie vil dig det bedste, og står parat til at hjælpe, og der er mange hjælpere i jeres store familierejseselskab. Der er også en ældre generation, som i et vist omfang er med til at sætte dagsordenen for fysiske udskejelser. Alligevel fornemmer jeg dine bange anelser, og det fænomen, at man føler sig som en belastning eller begrænsning for de andre. Jeg forstår dig godt, og egentlig tror jeg slet ikke, jeg selv havde orket at sige ja og forberede mig, som du har gjort.

    Det jeg egentlig vil sige er:
    DE har valgt at ville have dig med.
    DE har valgt et rejsemål med udfordringer.
    DE har alle udtrykt, at de gerne vil hjælpe dig.
    SÅ stol på dem, bed om deres hjælp, og sig Jatak hver gang, de tilbyder sig.

    OG frem for alt SIG FRA, HOLD PAUSE, HVIL DIG, så du kan nyde det, du deltager i.
    Bali forbinder jeg med hytter, strand og vand, elskende par, der nyder livet. Det er forhåbentlig noget, du også vil benytte dig af, mens de andre dyrker elastikspring mm.
    Det kunne med fordel være sammen med Peter 😉

    Rigtig god tur, PAS GODT PÅ DIG SELV og din familie. Jeg er stolt over at kende en, som i den grad kaster sig ud i det, mange ikke ville drømme om. Jeg er sikker på, det bliver en kæmpe oplevelse for jer alle sammen.

    – OG jeg glæder mig til at høre om turen på godt og ondt.

    Knus og masser af positive tanker at tage med på rejsen.

    Mette

    • Send svar
      Charlotte Holmboe
      1. oktober 2018 kl. 20:15

      Søde Mette! Du har ret i ALT det du skriver, og jeg tager dine ord med mig på ferien :-* Især det det med elskende par der nyder hinanden. Tak for dig og ordene!!

    Skriv et svar til Mette Bechmann Laursen Annuller kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.