0 I Familieliv/ Livet med sclerose/ Ude i virkeligheden

Vil du med en tur i skoven?Ca. 4 minutters læsning

[dropcap]D[/dropcap]et kan da godt være, at vi alle var sår’n lidt sur røvsagtige i morges, da vi sad og spiste rundstykker. Jeg tror egentlig ikke, at der var nogen særlig grund, altså andet end at sur røvstemning smitter mere end skoldkopper, og at vi alle var kvalmende bevidste om, at i morgen er det mandag, madpakker, matematik og modvindsmøgvejr…

Derfor kan jeg da også med tre sætninger gengive, hvad der blev sagt ved morgenbordet.

“Må jeg lige få smørret?”

“Hjalte, hvad skal du lave i dag?” og her ses så Hjalte trække på skuldrene og rulle med øjnene som svar.

“Tak for morgenmad”

Såååh det!!

Men så skete der det, at jeg opdagede at mit åndssvage synsvervebetændelsesøje faktisk slet ikke er så synsnervebetændt mere. Jeg kunne se ret klart over i naboens have og det føltes ikke længere som om mit øje zigzaggede og var så lysfølsomt. Jeg beholdt opdagelsen for mig selv i et par timer, men ændrede med et slag humør. Jeg opdagede faktisk også at mine fingre på venstre hånd ikke var så stive og føleforstyrrede som jeg har oplevet den seneste måned, og at jeg kunne gribe fat om noget uden at skulle koncentrere mig.

Og så blev søndagen pludselig meget mere mild og glad. Peter trissede stadig rundt og mumlede ord som “trummerum” og “hamsterhjul“, og jeg kunne tydeligt fornemme, at hvis vi ikke gjorde noget sammen, så ville den her søndag ikke blive særlig mindeværdig. Så jeg tog fluks en beslutning, og inviterede ham med på tur. I Jysk! Som havde lukket, fordi alle ansatte i hele landet var samlet til julefrokost i går. Jeg ved ikke hvad Peter syntes var mest plat. At blive inviteret på date til Jysk for at købe nye barstole, eller at butikken havde lukket på grund af fest.

Så vi tog i skoven i stedet. Og der fortalte jeg Peter om mit øje, som er ved at blive OK igen, og om mine fingre ikke føles så stive og fede mere. Og så var vi pludselig to begejstrede Holmboere på tur. Det var så hyggeligt og smukt med alle de gyldne farverne i skoven (og bla bla bla, jeg ved det godt! ren idyl!). Jeg sad i min kørestol, som Peter skubbede igennem grus, sten og huller i stien, som alle lå under de visne blade. På billedet herunder kunne man forledes til at tro, at vi begge stadig var sur røv. Det var vi altså ikke, vi havde bare lige talt om politikere, (u)troværdighed og valgplakater. Og om at en idiotpolitiker fra vores by har søgt erstatning på 1.000.000 kr. af kommunen, fordi han faldt ned fra scenen under et vælgermøde. Ja! ÈN million kroner! I guder…

Det var en skøn og impulsiv gå/trilletur, og det helt rigtige at gøre for at helbrede sur røv. Da vi kom hjem, var Freja cyklet ind til veninden, og drengene var kørt i hallen for at spille basket. Vi fik bestilt barstole på internettet, og så bagte jeg boller til aftensmaden. Dem nåede jeg lige at få ud af ovnen, og så skulle jeg videre til næste skov.

Denne gang med min ølveninde, som havde mindst ligeså mange lag tøj på som jeg, da jeg hentede hende og hendes øl. Med tæpper, øl og en verdenssituation at ordne fandt vi den skønneste plet i en skov, hvor vi havde udsigt over Haderslev Dam. Hold nu kæft vi frøs, men det var helt ligemeget, for vi havde vigtige ting at nakke om.

Jeg elsker vores ugentlige tradition helt vildt, og jeg kan virkelig kun anbefale dig at finde en, som gider at drikke en øl med dig i det fri en gang om ugen. Vi har besøgt et par kirkegårde, alle de strande, som er værd at besøge syd for Kongeåen, og nu er vi nået til skovene.

Denne weekend har med lidt fokuseret fælles indsats artet sig og været vældig begivenhedsrig, håbefuld og hyggelig.

En rigtig god uge til dig. Det giver vist solskin i morgen!

 

Du ville måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.