Noget om mine ører!Ca. 6 minutters læsning

[dropcap]F[/dropcap]or cirka en uge siden var jeg indkaldt til et møde med en hørekonsulent. Det var faktisk handicapkonsulenten på jobcentret som henviste mig dertil, fordi jeg får sværere og sværere ved at fastholde koncentrationen på arbejde, når der er støj omkring mig. Jeg kan ikke bevare overblikket, og jeg oplever at sclerosen har rammer mere og mere kognitivt, så mit “støjfilter” ikke fungerer særlig godt hos mig længere. Jeg evner ganske enkelt ikke at sortere støj fra vigtig lyd.

Den manglende koncentration og ditto overblik påvirker naturligvis mit arbejde og tempoet, jeg gør tingene i. Hørekonsulenten nikkede meget og sagde “hmmm” på den der anerkendende måde, som får borgeren til at føle sig forstået og hørt. Hun lagde derpå nogle røvsmarte høretelefoner på bordet foran mig, som hun sagde jeg skulle prøve. Høretelefonerne fylder nærmest hele hovedet på den der swaaaag agtige måde, og hun forklarede, at det er nogle af de bedste på markedet i forhold til aktiv støjdæmpning. Det betyder, at jeg nu kan skærmes for unødvendig støj (læs: hjernelarm) på arbejde (og derhjemme!). Høretelefonerne som jeg har fået med hjem hedder Bose QC 35. De virker som lovet helt fantastisk og absolut efter hensigten, og jeg er atter fortrøstningsfuld i forhold til at kunne udføre mit arbejde i normalt tempo og med en koncentration, jeg ikke er flov over.

I dag har jeg for eksempel være på arbejde fra 8 til 15 og har fået lavet det, jeg skulle. Jeg har heller ikke haft brug for at liste ud på handicaptoilettet, som jeg plejer, for at tage en støjpause. Høretelefonerne er så rare at have på og så støjafvisende, at jeg kun kan ærgre mig over, at jeg ikke har tænkt på at søge hjælp noget før.

Kan man egentlig ikke godt sige, at jeg fra nu af er  “selvvalgt slukøret“?

Nu vi er i gang med at snakke om støj og ikke støj, så tillad mig at bringe øre-skavanker som tinnitus og nedsat hørelse på banen. Det var nemlig næste punkt på dagsordenen til mødet med hørekonsulenten. Hun havde forberedt sig til mødet og kunne i min journal se, at jeg har tinnitus og også hører ret dårligt. Faktisk så meget tinnitus og så dårlig hørelse, at jeg for ca. fem år siden fik udleveret nogle høreapparater! Jeg havde desværre rigtig svært ved at bruge dem. For det første fordi ingen med forstand på høreapparater kunne finde ud af indstille dem ordentligt. Jeg gik derfor rundt og hørte alting helt forvrænget. Men også fordi identitet og sår’n!

Selvom høreapparater er små og diskrete, så rykkede jeg med et slag op i kategorien 80+, da jeg dengang for nogle år siden proppede apparaterne i ørerne, og hankede op i min rollator. Not nice for den der forbandede forfængelighed,  jeg døjer med…

Min forfængelighed er i evig krig med de hjælpemidler, jeg har. En ting er at ingen af mine hjælpemidler gør mig smart, alderssvarende og kvindelig, en anden ting er, at behovet for hjælpemidlerne hver evig eneste gang vinder over forfængeligheden, når jeg oplever at kunne blive ved med at holde fast i førligheden og hverdagen.

Jeg har besluttet mig for at forfængeligheden må vige for det smadderirriterende i ikke at kunne høre, hvad folk taler om, griner af og at komme til at svare “nej tak, jeg er mæt“, når der bliver spurgt om jeg er rar at flytte bilen. Eller at blive forvekslet med træt, sur og fraværende, når jeg sidder og stirrer indædt og tavs på vedkommende som taler, fordi jeg koncentrerer mig om at høre, hvad der bliver sagt.

Det mest ulykkelige ved mit høretab er, at det er de dyyybe stemmer og toner, som jeg misser. Folkene med de dybe stemmer, som jeg omgås dagligt er nemlig både sjove og kloge at lytte til, men de er også ved at være enormt trætte af, at jeg responderer med et “HVA” eller smiler på de forkerte tidspunkter.

En anden ting, som hørekonsulenten og jeg talte om er, at det ikke kan udelukkes, at mit høretab kan være scleroserelateret. Jeg har dog aldrig kunnet få dette bekræftet af neurologerne, som alle bare slår det hen. Jeg har kendskab til, at andre med sclerose og høretab af deres neurolog har fået at vide, at høretab kan udløses af et attak. Derfor har jeg i torsdags været på Sønderborg Sygehus og få “målt op” til høreapparater. Dem skal jeg hente allerede den 29.1. 2018.