[dropcap]A[/dropcap]t synge fødselsdagssang hver morgen for alle tre unger, når jeg vækker dem. Jeg er stadig vild med konceptet, selvom jeg da efterhånden mærker en stigende modstand omkring ritualet. De prøver alle tre at løse udfordringen med morgensang på hver deres konstruktive måde!
Hjalte har for eksempel den sidste uges tid stillet sit vækkeur til et kvarter før, han regner med, at jeg står klar med sang og højt humør. I det kvarter når han i bad og at tage tøj på. Men jeg er da ligeglad, for den kære dreng skal da ikke snydes for sang, selvom han sidder påklædt i sin seng og spiller Playstation!
Og Freja! Hun har i sin naivitet klistret en seddel på sin dør i eftermiddags!
Frejas mor er ca. revnendetrekvart ligeglad med, hvornår freja skal møde! Det ved Freja bare ikke før i morgen tidlig kl. 6.45.
Jeppe er med sine 188 cm den mest udfordrede og bevidstløse af de tre om morgenen. Han formår derfor ikke at afværge noget som helst syngeri, før hans moder stille synger “i dag er det Jeppes fødselsdag hurra hurra hurra”. Han mumler blot “sjeiøst (det vi andre kalder seriøst), mens han forsøger at proppe dynen i ørerne.
[dropcap]A[/dropcap]t give mig selv lov til at blive helt ualmindeligt ked af det og græde børnehaveagtigt hulkehøjt, fordi den gamle hanhund Sofus her til morgen havde det så dårligt, at jeg sad og googlede hemmelige ting som “et værdigt farvel til dit kæledyr” og “aflivning af hund“. Sofus på 11 år har i et par dage ikke spist eller drukket, og hans vejrtrækning er alt for hurtig og overfladisk til, at det lyder sundt. Han sover hele tiden og virker for træt og trist til, at livet er fedt. Derfor ringede jeg til dyrlægen i morges, hvor jeg fortsatte med at græde ind i røret, mens jeg både sagde undskyld, men jeg er altså helt ude af den” og “Jeg kommer med ham nu ik?!”
Sofus, som overhovedet ikke bryder sig om dyrlæger, var så syg i morges, at han bare lå helt stille på et tæppe på gulvet, mens dyrlægen kravlede rundt og sagde “du er så dygtig“, mens han fægtede med nåle, sprøjter og numsetermometer (Sofus er ikke fan). Sofus bliver rask igen! Han har åbenbart fået den ondeste lungebetændels, og har derfor både feber og kæmpehøjt infektionstal. Han får medicin nu, og lige nu kan jeg faktisk høre ham drikke ude i bryggerset. Fremskridt!
To trætte hanner (den ene med lungebetændelse)
[dropcap]A[/dropcap]t synes det er åndsvagt, at jeg altid er mest træt i december, og derfor bliver nødt til at sige nej tak til ting, som jeg normalt ville glæde mig til. For eksempel julefrokosten på arbejde, som jeg ved bliver sjov, men også gør mig kæmpetræt flere dage efter (og det er den ikke så sjove del af festen). Sidste år var jeg med, og der blev jeg lige pæcis så fuld, at jeg ikke kunne finde min stok og i stedet valgte at drikke sjatter og “danse”. Det eneste der kan lyse lidt op på, at jeg ikke skal til julefrokost med mine skønne kolleger er, at jeg havde glemt at fortælle Peter det, så han har købt nyt tøj til mig, som jeg skulle have på til festen.
Og at min ølveninde vil med på stranden istedet for!
Ingen kommentarer