I dag har vi været til årets næstsidste julefrokost. Det var hos mine forældre, og det var både superhyggeligt og særdeles mættende. Jeg havde egentlig besluttet mig for, at jeg ikke vil skrive noget om vores julemåned, for den har hånden på hjertet mest været præget af træthed og uoverskuelighed for mit vedkommende.
December 2016 har indeholdt lidt af hvert. Mest af alt, så har den været sløv i betrækket. Dette gælder både julestemningen, som dog gudskelov kom buldrende den sidste uge inden juleaften, men i særdeleshed også min krop og hjerne, som overhovedet ikke arbejder sammen om noget som helst! Jeg har desværre (som forventet) været helt fantastisk dårlig til at lytte til de signaler min krop giver mig.
Mit venstre ben er gået helt i stå. Alle kan høre, når det er mig, der kommer gående. SLASK(venstre fod lander) og slæææb (venstre fod bevæger sig fremad), SLASK slææb og så pause. For en uges tid siden udvidede jeg min gang til også at indeholde et styrt! Om morgenen på vej ind til træning faldt jeg. Ligeså lang jeg er! Jeg brugte hovedsageligt kravebenet og hoften til at tage fra med, da jeg tungt og yderst uelegant knaldede kroppen i jorden …
Det gjorde naturligvis ondt i både kravebenet, hoften, skinnebenet og venstre håndled, men som altid gjorde det hele mest ondt i flovheden over at ligge mellem bilen og den betonkant jeg væltede ind i.
Møgben og lortebalance!
Men december har også været mild og god! Og det er det, som den skal huskes for. Julestemningen kom som nævnt buldrende den sidste uge inden juleaften. Det kunne mærkes på lysten til at komme op af sofaen og ud af døren! Jeppe og jeg tog derfor hjem til Elin på plejehjemmet. Elin er Jeppes gode ven på 87 år og Jeppe er vel nærmest sår’n en ugentlig it-ven, som hjælper hende med Ipaden og med at vande hendes blomster og åbne hendes kuverter.
Elin vidste ikke, at vi kom denne eftermiddag. Jeg havde pakket både hjemmebagte småkager og et par små julegaver til hende til juleaften. Elin havde så til gengæld den obligatoriske portvin klar og en del chokolader fra chokoladejulekalenderen at byde på. Det var skidehyggeligt, og hun fik (endelig) hørt min beretning om Byttelyst og alle de penge, som blev samlet ind. Elin var både imponeret, glad og ret nysgerrig på, om det også havde været en sjov aften, hvilket Jeppe kunne vise hende en video med, at det var det i høj grad!
December 2016 skal også huskes for, at Freja så mindeligt bad om lov til at sætte stjernen på toppen af juletræet. Det gode pigebarn, som gør så meget godt og rigtigt, fik naturligvis lov… Og således gik det til, at Freja “var på toppen” fra den 22. december og lige indtil i eftermiddags, hvor vi fik pillet hende ned igen! Børn er sjældent kedelige!
I aften er Peter i biografen med en kammerat. Drengene spiller playstation, og Freja har lige spurgt, om vi virkelig kun har fået tre julekort i år, og hvorfor jeg egentlig ikke selv skriver julekort, når jeg nu elsker at skrive om mig selv??!!
Mig? Jeg viste hende bare et julekortsbillede af min storebror og mig, der sidder “firkantklippet” med snorlige pandehår og klonet tøj med angstfyldte øjne, mens en overgearet fotograf i 1975 i Kvickly beder os om at smile…
Og så kiggede jeg på Freja og sagde: “Derfor!”
Freja brød fuldstændig sammen af grin og udbrød “Ej fuck altså!! Var din mor og far ude på at skræmme folk, de godt kunne li’, I ligner jo to børneidioter, som ikke kan få vejret! Og tjek lige det der pandehår!! JEPPØØØ og HJALTØØØ kom lige ha ha ha”
Næste år ik?! Så skriver jeg fandeme julekort!
Ingen kommentarer