[dropcap]D[/dropcap]en her tærte smager godt! Altså virkelig godt! Faktisk så godt, at da jeg serverede den lun lige for lidt siden med en klat is til, var der mere end én i familien Holmboe, der sukkede efter et stykke til! Så derfor skal du selvfølgelig have opskriften, så du kan blive lige så populær som mig 😉
Den smage som sagt fantastisk, men hvad der er endnu bedre er, at den både er hurtig at bakse sammen og nem at lave.
Det eneste du skal er at have følgende ingredienser og gøre som jeg siger…
Jordbær-rabarbertærte med marcipancrumble (i tærtefad)
Ingredienser
- 300 g rabarber skåret i små stykker
- 350 jordbær i kvarte stykker
- 1-2 spsk kartoffelmel/majsstivelse
Crumble
- 100 gmel
- 100 g smør
- 100 g havregryn (jeg bruger grovvalset)
- 50-60 g sukker
- 100 g revet marcipan
- 2 håndfulde hakkede mandler (jeg hakker dem kun groft)
Fremgangsmåde
- Bland bærene med stivelsen og kom dem i tærtefadet.
- Kom alle ingredienser til crumblen (undtagen mandlerne) i f.eks. en foodprocessor og blend indtil crumblemassen er i små klumper.
- Kom crumblemassen over bærene, så de er dækket.
- Drys mandlerne ovenpå crumblen
Bag tærten ved 180 grader i ca. 25 minutter. Crumblelåget skal være gyldent og sprødt.
Tærten smager klart bedst, hvis den serveres lun og med kærlighed. En (stor) klat is eller cremefraiche til, gør det ikke ringere! Og prikken over i’et vil være, hvis de sødeste af børnene belønnes med et glas jordbær-rabarbersaft med mynte og citron, som du finder opskriften på her.
God fornøjelse og lad det smage dig vel 🙂
Opskriften har jeg fået, da jeg bad om hjælp til rabarber-opskrifter inde på fru Holmboes Facebookside, og 1000 tak for det <3
1 Kommentar