0 I Fremhævet/ Godt at vide om sclerose/ Ikke kategoriseret/ Livet med sclerose/ Træning/ Ude i virkeligheden

Og ellers fortsætter du ligesom Charlotte!Ca. 6 minutters læsning

For ca. en uge siden fik jeg en mail fra akademisk medarbejder Signe fra Scleroseforeningen. Mailen indeholdt sætninger som “Jeg må på forhånd undskylde for, at jeg kontakter dig med meget kort varsel” og “Så nu krydser jeg alt jeg kan for at du har tid- og lyst til at medvirke i træningsvideoerne”.

Kort sagt, så manglede Scleroseforeningen ret akut en statist, som ville bruge en (lang) dag i Aarhus på at lave nogle træningsvideoer, som kommer til at ligge på Scleroseforeningens hjemmeside. Og da Scleroseforeningen ved, at jeg er Europas dårligste til at sige nej til at hjælpe dem, så tog jeg naturligvis træningstøj på og kørte til Aarhus.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg havde en del overvejelser, inden jeg sagde ja. For det første er jeg ikke Charlotte Bircow og for det andet, så har jeg været brugt så vel meget i 2019 i forbindelse med Scleroseforeningens husstandsindsamling, at jeg snildt kunne forestille mig, at folk vil få kvalme over at skulle se på mig igen. Og nu endda med hang til at vise min sølle krop dyrke motion.

Men fordi Scleroseforeningen overbeviste mig om, at det er helt OK, at jeg er ret handicappet, og også at jeg er genkendelig, så endte jeg i onsdags med at lave styrketræning en fu**ing hel dag sammen med sødeste fysioterapeut Marianne fra Ry Sclerosehospital. Altså mens der var tre andre som stod backstage (sår’n et ord vi filmstjerner bruger i flæng…) og henholdsvis heppede, filmede og korrigerede.

Vi skulle lave fem øvelser for armene og fem øvelser for benene. Det lyder ikke af meget, men når man har taget en øvelse om bizart mange gange, fordi én (gæt hvem) ikke kunne gøre det i takt, eller at der var støj eller forkert lys, så er det måske mere forståeligt, at Marianne og én smiler en kende anstrengt på enkelte af træningsvideoerne.

Hver øvelse blev lavet i to “udgaver”, nemlig en som alle kan være med til, og så en for dem, som ikke er så udfordrede som mig. Mariannes opgave var at fortælle om øvelserne, instruere og så også at sige noget i retning af “Hvis denne øvelse er for nem, så kan du gøre den sværere ved at (bla bla bla), og ellers fortsætter du ligesom Charlotte” – som allerede var temmelig skide udfordret, men stadig kamera-smilende.

Alle de andre backstage-typer havde virkelig stor fokus på, at jeg ikke blev udtrættet. Derfor følte jeg mig da også som en kloning mellem Karen Blixen og Julia Roberts, når de skiftedes til at finde blød stol, cola, snacks og opmuntrende ord frem til mig mellem optagelserne. Det var absolut en rolle, jeg kunne vænne mig til!

Det var en fantastisk dag, som indeholdt det hele. Det var både sjovt, svært, hårdt, grænseoverskridende, opløftende og absolut det hele værd.

Jeg er så glad for, at jeg sagde ja til at hjælpe med træningsvideoerne til Scleroseforeningen, trods mine tanker om, at jeg er ved at være en genudsendelse for nogle af jer med sclerose. Mest glad er jeg for, at Scleroseforeningen (endelig) sætter fokus på, hvor vigtig træning er for os med sclerose. Jeg håber inderligt, at når du ser de her træningsvideoer vil tænke, at “Når Charlotte kan, så kan jeg saftsuseme også“, for tro mig – det er ikke lige kønt og synkront altsammen, men det er skide ligemeget, for det virker (siger damen som stadig er øm i arme og ben)

Jeg håber indeligt, at du vil tage godt imod træningsvideoerne, når de kommer på Scleroseforeningens hjemmeside. Jeg har hørt en fugl synge om, at det nok bliver i februar, og ingen af os er vel i tvivl om, at jeg kommer itl at poste løs om det, når videoerne lander på Scleroseforeningens hjemmeside.

Bonusinfo:

Der bliver faktisk også lavet træningsvideoer med to andre, som har sclerose. Den ene er Stefan Ottesen, som du kan finde på facebook ved at trykke her. Stefan kan både løbe, hoppe og alt muligt, så de træningsvideoer er med sved på panden. Den anden person, som skal filmes sidder i kørestol, og her vises hvordan man kan træne, når man sidder i kørestol.

Scleroseforeningen skal have en high five for at fokusere på, at vi med sclerose er så forskelligt ramt, og samtidig fokusere på, at ALLE kan træne. Det vigtigste er altid at tage udgangspunkt i sin egen formåen og huske at små succeser også er succeser!

Jeg kunne for eksempel løfte begge arme over hovedet i dag, det kunne jeg sgu ikke i går efter den omgang træning i Aarhus #spaghettiarme.

Tak for en skøn dag!

God weekend! Jeg fortsætter ligesom Charlotte og ser frem til en lørdag uden planer.

Måske vil du også synes om

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.