0 I Fremhævet/ Ikke kategoriseret/ Livet med sclerose

Spørgsmålet er jo ikke…3 minutters læsning

I eftermiddags skrev jeg sammen med min veninde. Vi vendte (som vi ofte gør) verdenssituationen, og på et tidspunkt skrev jeg, at spørgsmålet jo ikke kun er, hvorfor man ender i spagat. Vi havde gang i en chat om, at når noget går galt eller ikke bliver, som man havde planlagt, så er det sjældent kun andres skyld. Det er også vigtigt at finde ud af, hvordan man kommer op igen!

Jeg tilføjede, at problemer jo sjældent popper op med fuld styrke fra den ene dag til den anden. Som med rigtig meget andet i livet, er problemer og bøvl en glidende bevægelse. Du tror, du har fodfæste og så pludselig glider fødderne længere og længere væk fra hinanden. Hverken du eller andre lægger synderligt mærke til det, for glidende bevægelser påkræver sig ikke ligeså meget opmærksomhed som et grundigt styrt.

Og pludselig finder du dig selv i en glidende, lydløs og meget smertefuld spagat. Faktisk så smertefuld, at du ikke kan få samlet dig selv op igen. Jeg skrev til min veninde, at jeg kun kender til to måder at vikle mig ud af en smertefuld spagat på:

Den svære: Når det gør ligeså ondt som at blive skuret på ryggen med rysterpudser, så beder jeg om hjælp til at komme op at stå igen og genfinde balancen. Mange flere end man lige tror, har selv prøvet at ende i en smertende spagat, og de vil hjertens gerne hjælpe dig med at komme på højkant igen. Jeg har bare så svært ved hviske om hjælp, for en spagat ser jo naturlig og smuk ud for den, der ikke mærker smerten. Men jeg har opdaget, at mange reagerer på ordet “hjælp” selvom jeg kun hvisker det…

Den ikke så svære: Jeg lægger overkroppen forsigtigt ned mod underlaget og ruller om på siden. Samler benene og i særdeleshed tankerne! Det er klart en fordel at ligge i fosterstilling, til du mærker du er klar! Så rejser du dig og fortsætter. For hvad er alternativet?

Et fladt dæk er kun fladt så længe, at det ikke bliver lappet og pumpet igen. Og en spagat er kun smertefuld, så længe man ikke er opmærksom på, hvor langt man kan nå ud, inden man sprækker og går i stykker!

ps. Jeg har ikke løjet siden det sidste indlæg, men jeg har oplevet mange gode ting (og det er ikke løgn). Nogle af dem vil jeg fortælle om snart. Det kommer til at handle om nattevandring med forhindringer (og hvorfor), mit arbejde (igen igen), min fødselsdag i mandags.

Ingen af de ovennævnte tre ting har noget som helst med hinanden at gøre, og to af tingene er jeg mere vild med en den tredie (som lugtede skidt). HA! nu har jeg da vist nok lige lagt en teaser til næste indlæg hva?!

pps. Jeg ville vældig gerne have lagt et billede op af mig i spagat, men der var ingen hjemme til at tage billedet (ahhøm)

Vejrmøller og kolbøtter herfra – ha’ en dejlig aften.

Måske vil du også synes om

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.