0 I Familieliv/ Fremhævet/ Livet med sclerose/ Småt brændbart/ Ude i virkeligheden

Småt Brændbart #95 minutters læsning

Alene ud fra mængden af det småt brændbart affald, jeg fik samlet i fredags, så skal Haderslev Byråd have et ekstra punkt med til næste byrådsmøde, som hedder “Og hvor gør vi så af Fru Holmboes lort?“.

Fredag var nemlig i særdeleshed affaldsværdig. Jeg præsterede at få TO forkerte ben ud af sengen fredag morgen. Og dette skjulte jeg åbenbart så dårligt ved morgenbordet, at lyden af ske der rammer dyb tallerken udgjorde det for samtale!

Lige inden jeg smuttede små storvrissende ud af døren med to stille drenge, fik jeg et kys af Peter og et “Du virker altså ret sur…

Og det var jeg! (fordi TO forkerte ben ud af sengen er lige rigeligt). Men jeg var også træt (fordi jeg havde været i bad denne morgen, og bad kræver irriterende mange kræfter for sår’n en som mig). Mest af alt var jeg forvirret og uden overblik, (fordi forvirring og manglende overblik er to af mine spidskompetence, som jeg ikke er for fin til at øse ud over mig selv og folk omkring mig i tide og utide).

Lad mig gennemgå fredagens trailerfyldfyld, så jeg kan få lidt ynk! Jeg giver jer dog kun det, som jeg ikke kan lyve mig fra eller skjule. Det bliver uden billeder (for jeres egen skyld!)

Jeg ankommer på arbejde med styltestive ben, og siger godmorgen til min søde og altid supertjekkede kollega. Jeg fortæller hende kort om Frejas liv i Aarhus. Min kollega nikker og smiler, og spørger så både lavmælt og sødt, mens hun peger diskret på min mundvig:

Charlotte, er det et forkølelsessår eller tandpasta, du har i mundvigen?

Mig? Jeg har aldrig haft et forkølelsessår, så efter at min tunge instinktivt og lettere hektisk har været rundt i hele ansigtet, kan jeg lettet fortælle kollegaen, at det ikke smager af forkølelsessår!

Og her tænker jeg så, at jeg må have været virkelig skrækindjagende denne morgen i Casa Holmboe, når ingen (som i hverken Peter, Jeppe eller Hjalte) lige giver mig et praj om en pænt stor klat tandpasta i mundvigen!

Såh, Tak for opmærksomheden søde tjekkede kollega! Og tak for låårt boys!

Med rene mundvige begynder jeg dagens arbejde, (nu med tungen lige i munden), med ikke at kunne komme ind på den test, jeg skal bruge for at teste en kursist, som kommer en time senere.

Jeg inviterer derfor både forvirring og manglende overblik indenfor og taster formålsløst de samme skide tal og bogstaver, som jeg har gjort en million gange før, når jeg skal teste.

Og nu bliver det flovt!!

Jeg ender nemlig med at ringe til en sød ung mand ved ministeriet, som har styr på sådan noget her! Han kan så ikke hjælpe mig! Jeg tror faktisk slet ikke, at han forstår det, jeg prøver at forklare ham. Jeg vralter derfor op til min kollega, som aldrig er forvirret, men som ved at jeg tit er. Hun kan heller ikke hjælpe mig, selvom jeg både skælder lidt ud på både mig selv, regeringen, tal og bogstaver og tandpasta i mundvigen.

Jeg ender oppe i administrationsafdelingen, hvor der altid er hjælp at få. Den første hjælper kender ikke til løsningen på mit problem, men henter den næste, som kiggede på mig, smiler og siger:

Det der er jo ikke din adgangskode, det er dit brugernavn!

Og det havde han helt ret i! Så jeg både rødmer og forvandler mig til “sjove enfoldige Charlotte”, mens jeg kan mærke klumpen i halsen vokse, da han siger: “ha ha ha, så har vi sgu da noget til julefrokosten” (der plejer vi nemlig at lave fis med dem, som dummer sig så meget, at det er værd at fortælle alle om).

Ingen kan se klumpen i halsen, når Charlotte er forvirret og desperatopgivende (nyt ord) involverer alt for mange i sit dilemma, men alle kan se, når Charlotte laver fis (oftest med sig selv), spiller klovn og griner højt af sine egne dumheder og sit handicap!

Jeg skal blive bedre til at åbne munden og vise dem klumpen i halsen!

Jeg fik testen kursisten, som ovenikøbet sagde, at det havde været en fornøjelse at blive testen af mig. Således lidt opløftet ovenpå en anstrengende arbejdsdag, tager jeg på apoteket.

Hvor en måge skider på min bildør!

Altså på indersiden af min bildør! Lige da jeg havde åbnet den! Lige der, hvor man tager fat, når man skal åbne og lukke bildøren. Ahrmen altså, som om jeg ikke er mæt af fredag allerede!

Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? (Fugle)lortefredag!

Det var min fredag uden billeder! Hvordan mon din fredag har været? Har den været værd at skrive hjem om, eller vil du måske have plads til lidt på traileren?

Min lørdag var så helt anderledes god, lys og dejlig, men den fortjener et indlæg for sig selv. Det får du i morgen!

Måske vil du også synes om

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.