2 I Fremhævet/ Ude i virkeligheden

Fyr løs!5 minutters læsning

I tirsdags tjekkede alle 310 medarbejdere på min arbejdsplads deres E-boks klokken 6.30 præcis. Jeg er sikker på, at mange af os sov ualmindeligt dårligt natten til tirsdag. Årsagen til både den dårlige søvn og synkrone tjekning af E-boks bizart tidligt en tirsdag morgen udspringer af den mail, som vi alle fik af vores nyansatte direktør i fredags. En mavesugende mail som blev indledt således:

Kære alle

Ikke alle hilsner er lige lette at skrive, og dette er så ubetinget en af de svære af slagsen.

Som tidligere orienteret forventer jeg, at vi kan meddele de påtænkte afskedigelser nu på tirsdag.

Vores direktør, som har påtaget sig en stor opgave ved at sige ja tak til jobbet,  skrev også en masse andre ting, som skulle medvirke til at danne overblik over proceduren omkring tirsdagens fyringsrunde. Vi har i lang tid vidst, at der skulle ske ændringer og besparelser på vores arbejdsplads, og også at konsekvensen blandt andet desværre ville være fyringer. Proceduren omkring de fyringer, som blev stillet i udsigt var, at vi alle tirsdag morgen skulle tjekke vores E-boks. Hvis der var post, var man fyret og skulle til en afskedigelsessamtale, og hvis ens e-boks var ubesøgt, så kunne man ånde lettet op.

Der var ikke nogen hilsen i min indbakke, ergo er jeg altså fortsat ordblindelærer på VUC SYD. Det er jeg naturligvis virkelig glad for, men det er slet slet ikke en glæde uden eftertænksomhed og faktisk også følelsen af tab. Jeg siger nemlig farvel til alt for mange kolleger. Nogle kender jeg godt, andre hilser jeg blot på, men der er faktisk også en håndfuld, som jeg er virkelig og inderligt ked af ikke at skulle være sammen med hver dag. Det er en håndfuld, som jeg deler mere end arbejdsplads med. Det er folk som kender mine styrker og begrænsinger og som jeg er tryg ved og har lavet en masse arbejdsmæssige ting med. Det er folk som har gjort mig klogere, som lytter til min mening, giver konstruktiv respons på mit arbejde  og som jeg virkelig håber at kunne holde kontakten med!

VUC SYD er en relativ stor organisation i en lille sensationsløs provinsby som Haderslev. VUC SYD har været i så meget modvind det seneste års tid, at folk i gadebilledet nu langt hellere vil dyrke modvinden på min arbejdsplads end at tale om sommervejret udenfor. Jeg er så led og ked af få stillet retoriske spørgsmål, der udspringer af det folk i byen læser af overskrifter om VUC SYD i de lokale aviser. Jeg er da udemærket klar over, at det der sker på min arbejdsplads har den største bevågenhed i byen. Jeg vil ikke i det her indlæg komme ind på årsagen til fyringerne, men en enkelt søgning på google, hvor du blot skriver “VUC SYD” vil opdatere dig med mediernes ofte hvinende og BREAKING NEWS-agtige version af begivenhederne!

Overskrifter som “Blodbad på VUC” og “VUC skandale” er mere reglen end undtagelsen i avisen. Og det gør noget ved mig! Det giver mig mavepine og lyst til at forsvare mit daglige arbejde. Jeg er lærer for pokker, nøjagtig ligesom de 47 kolleger, som jeg nu skal sige farvel til. Jeg har ikke noget at forsvare, for jeg passer mit arbejde, og jeg har for god ordens skyld ikke set en eneste af mine kolleger bade i blod! Men jeg har set et par stykker fælde en tåre, mens de prøver at forstå…

Mange af de ting, som bliver skrevet i medierne omkring skrantende økonomi er facts og desværre ikke til diskussion. Det, som jeg har det rigtig stramt med, er måden den her trælse situation bliver solgt på i medierne. Vi trænger så frygteligt meget til ro for at kunne fordøje den her nye situation, og vi trænger til ro for at kunne passe vores arbejde, hvor det lige nu handler om at få vores kursister ført til eksamen på bedste vis.

Vi skal sgu nok få styr på den her butik igen!

Vi vil så gerne, og vi er faktisk også rigtig gode til det vi laver – men det er så supervigtigt, at folk lader os varetage vores kerneopgave, som er at hjælpe og støtte de her unge mennesker igennem  deres uddannelse. Jeg har på den korte tid, vores nye direktør har stået ved roret fået den klare oplevelse, at han har viljen og overblikket til at få gjort VUC SYD til det, vi alle gerne vil have!

Vi får vendt skuden – for vi står sammen!

Måske vil du også synes om

2 Kommentarer

  • Send svar
    Susanne
    22. juni 2018 kl. 20:38

    Hørt hørt. Medierne er grusomme nogen gange:-(
    Men jeg er glad for at høre, du fortsat er lærer med job:-)
    Selv om jeg til fulde forstår, hvor træls det er at miste nære kollegaer – har desværre prøvet det selv i den kommunale verden for en del år tilbage. Det tog lang tid at komme sig efter sådan omgang, og det gør det også for Jer. Men Jeg håber det bedste, for dig, Jer og VUC Syd:-)

  • Send svar
    Charlotte
    28. juni 2018 kl. 10:00

    Hej Susanne
    Det er nemlig ikke sjovt at miste kolleger, og slet ikke dem som man både har et ånds- og arbejdsfællesskab med. Jeg er sikker på at vi kommer ordentligt videre, og at hverdagen igen bliver normaliseret. Lige nu er der sår som skal slikkes og tanker som skal vendes. Tusind tak for din hilsen 🙂

  • Skriv kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.