Melder alt OK!Ca. 6 minutters læsning

I starten af december sendte jeg et blogindlæg afsted. Et blogindlæg, der hverken var krydret med humor eller håb. Det var vel nærmest et blogindlæg, hvor jeg både kaldte sclerose for et svin og fik fortalt om medicinopfyldning og snakken med min neurolog om, at jeg nok har et attak!

Jeg vil ikke uddybe dette blogindlæg, men du kan trykke her for at læse det. Hvis du ikke gider læse ovennævnte indlæg, så beskriver følgende vist meget godt, hvordan sclerose føltes den første uge i december.

Siden er det gudskelov kun gået den rigtige vej for både mit humør, julestemningen og det der attak. Jeg sidder lige nu i min yndlingslænestol sammen med hele familien omkring mig. De ser en eller anden meget voldsom film med blod, vrede mennesker med seje solbriller og masser af våben. Mig? jeg sidder og forsøger at skrive noget for første gang i lang tid, mens jeg drikker varm kaffe og spiser for meget chokolade.

Decemberdagene har haft virkelig meget fart på, og nu sidder jeg så her den 20. december med en helt jomfruelig og ubrugt juleferie, som jeg glæder mig til at nyde med familien. Der er sket rigtig meget i den her hurtige december. Jeg har ikke kunnet følge med til det hele. Jeg har heller ikke haft kræfter til en del af de ting, som jeg gerne ville være en del af.

Men sådan er det, og det må jeg acceptere!

For jeg er stadig ved at ryste det her attak af mig. Attaks tager tid, det havde jeg lidt glemt, og dog står det lige nu lysende klart i erindringen, for min indre glæde over at mærke bedring er ikke til at tage fejl af. Min venstre hånd er ikke helt så “havehandskeagtig” længere, mine fodsåler føles ikke så brændende og mine nervesmerter i benene er på retur. Det går fremad for hver dag! Og hold op, hvor er det fantastisk.

Jeg har fokuseret rigtig meget på at holde mig i ro her i december, for min erfaring med attak er, at for meget fysisk aktivitet ikke er godt, når min krop skal hjælpes til at få det bedre. Men hold nu kæft altså! Jeg er ikke god til det der med at sidde stille og mærke efter helt ind i sindet.

Og her er det så ret fantastisk at have en veninde, som kender mig og også ved at puslespil er the shit. For godt og vel en uge siden, stod hun og jeg i en boghandel, hvor hun gav mig en lektion i, hvilke puslespil, der er gode, nemmest og hvorfor! Min veninde er på min alder og helt normal, og jeg var derfor målløs over, at HUN vidste så meget om noget så enfoldigt og pensionistagtigt som skide puslespil.

Vi forlod butikken med hver vores 1000 brikkers puslespil.

Og jeg har lige siden været fuldstændig solgt til at lægge de her små brikker sirligt sammen på en hjemmebygget plade, som en anden venindes mand lavede til mig i et snuptag. At lægge puslespil ligger ikke lige til højrebenet for en utålmodig, flyvsk overbliksforladt type som mig, men here I am! Jeg har i skrivende stund lavet mit første 1000 (tusind!) brikkers puslespil og har i går købt tre til af en tidligere kollega!

Det bedste ved puslespil er, at det kræver mit fokus, min (manglende) tålmodighed og ikke mindst, at alle mine lidt for bøvlede tanker slipper hjernen for en stund. Jeg har oven i købet fundet ud af, at jeg kan lytte til lydbog samtidig med at brikkerne lægges.

Hvis jeg skal nævne én – nej to – irriterende ting ved puslespil, så er det:

1: at jeg kommer for sent i seng, for jeg skal liiige…

2: mine kolleger og familie er nødt til at mobilisere al deres tålmosighed på at lytte til mig og min nye afhængighed hobby.

Udover at lægge puslespil, så har jeg fået pakket ALLE julegaver ind. Altså undtagen de tre, som jeg ikke aner, hvor jeg har lagt, og som har en værdi af 450,-! Peter sukker dybt, og jeg giver ham ret i, at jeg er en klaphat. Jeg gjorde nemlig det samme sidste år (og året før) #DetErBlevetEnVane

Bedst som jeg tror der er styr på alt det her julegaveshit, såh, vupti!

Nåh, men det bliver jo juleaften uanset antallet af gaver, og lur mig, om de der manglende gaver ikke dukker op inden sommer. Jeg glæder mig ihvertfald helt vildt til både juleaften, hvor vi bliver 10 mand herhjemme og også helt vildt til juledagene, hvor vi skal lave ikke en skid i nattøj og nyde at være samlet herhjemme alle fem + puslespil…

ps. Puslespil er tydeligvis ikke kun for enfoldige pensionister! Jeg har faktisk fundet ud af, at jeg nærmest er med på moden, for folk gør det her med at lægge brikker i stor stil. De bytter fandme endda indbyrdes og har lavet grupper på Facebook med puslespil, hvor man kan bytte og købe og alt muligt!