1 I Familieliv/ Fremhævet/ Ude i virkeligheden

Apropos Smukfest og at savne sin datter!

I søndags sendte vi Freja til Smukfest. For første gang! Men det ved I jo sådan set godt, for jeg har ikke været nærig med at nævne det herinde lige siden. Som I sikkert også kan huske, var de fem Smukfest veninder særdeles voksne i tilgangen til at skulle på festival. De øvede sig både i at slå telt op ude i vores have. De fik provianteret væske i rigelige mængder syd for grænsen. Og vigtigst af alt, så glædede de sig helt afsindigt til at tilbringe en uge sammen indhyllet i både musik, alkohol og nye bekendtskaber.

Peter og jeg ved, at Freja har det godt, for hun skriver stort set ingen SMS’er til os. Hun har ikke ringet en eneste gang og har faktisk heller ikke sendt billeder fra Smukfesten. Det er fedt at vide, at hun har bestået sin festivalsdebut, men derfor kan en mor jo godt ha’ brug for et lille pip fra den festramte ik’?!

I formiddags sad jeg og sorterede i en kasse jeg har med billeder fra dengang Freja var ret lille og meget meget uskyldig. Jeg fandt det helt naturligt at dele nogle af billederne med hende! Bare så hun ikke er i tvivl om, at jeg er med hende hele vejen i det her festivalsvirvar og forstår de ting, hun gennemgår og oplever ene og alene lige nu langt væk fra sin bekymrede mor.

Derfor sendte jeg af ren og skær omsorg følgende:

Freja? Hun skrev bare “ha ha ha Mutti“, og så var linjen død igen! Stendød! Men naturligvis kun lige indtil jeg trumfede med en SMS, som jeg vidste, at hun straks ville svare på! For hvis der er noget Freja savner efter en uge i et tremandstelt, så er det sin egen seng og et varmt langt BAD!

Hvad gør man ikke for at få livsstegn, så Frejas mor skrev:

Det passer ikke en skid! Jeg er fuld af løgn, for vi har da masser af varmt vand Fedt trick? Ja ja måske lidt ondt og uretfærdigt,  men til gengæld så gik der kun ca. 10 sekunder, så var der en Freja på linjen igen! Hun skrev:

Kan jeg ikke tage et bad ved mormor og morfar?” ha ha ha, kan I også fornemme desperationen efter et tiltrængt varmt bad?!

Åh hvor jeg altså elsker hende Freja, og jeg glæder mig så meget til at hente både hende og veninderne i morgen i Skanderborg kl. 12.30 sharp!

Måske vil du også synes om

1 Kommentar

  • Send svar
    Pernille Høegh
    13. august 2017 kl. 8:34

    Sidder her på mit trappetrin i sommerhuset med en god kop kaffe og lidt solskin i ansigtet og læser dit opslag. Du får mig til at grine højt – hvor er du sjov og dejlig helt igennem.
    TAK for en skøn start på dagen kære C
    Knus P

  • Skriv kommentar