Det er sjældent sexetCa. 3 minutters læsning

[dropcap]I[/dropcap] går morges, da jeg mødte på arbejde, tog jeg min telefon med på toilettet! Jeg skulle nemlig ringe. Det var egentlig ikke fordi jeg skulle tale hemmeligt, ej heller fordi det var et opkald, som jeg forventede skulle tage mange minutter. Men det var en af de der samtaler, som bare er nemmere uden tilhørere…

Jeg havde hjemmefra fundet telefonnummeret på Haderslev Kommunes visitation, som er den afdeling, der bl.a. sidder med hjælpemidler, som de udleverer, når man er handicappet nok og efter deres vurdering har behov for hjælp. I går morges, da jeg igen igen skulle samle mig selv op fra det glatte gulv i badet, gjorde det rigtig ondt både i værdigheden og i hoften. Så mens jeg stod og tørrede min stakkels krop, tog jeg en lidt svær beslutning.

Jeg bliver nødt til at få en badestol!

Min mormor på 85 havde rollator og badestol! Intet er altså så usexet som rollator og badestol!

Men nu handler det her ikke om “sexethed“. Det handler om sikkerhed! Og det er bare ikke holdbart, at jeg undlader at gå i bad, når jeg er alene hjemme, fordi jeg er bange for at lande tungt og kluntet i brusekabinen uden at kunne komme op igen. Det er heller ikke holdbart, at jeg skal læne mig op af væggen, vaske hår med én hånd og have åbne øjne fuld af sæbe for at kunne holde balancen i badet. At barbere ben (og for den sags skyld under armene) er også noget, jeg lader de andre fine damer om, for det vil helt sikkert koste mig mine fortænder i styrtet, hvis jeg forsøger.

Så derfor stod jeg på toilettet og ringede til en sød dame hos visitationen, som blot sagde “Giv mig lige dit CPR nr. Charlotte, så bestiller jeg en stol til dig. Du har den indenfor fem hverdage. Selvfølgelig skal du ha´en badestol!”

Så nu er jeg så blevet “badestols-typen“, og hvor er det bare pisseligemeget! Det er ihvertfald det, jeg prøver at fortælle mig selv, mens jeg tænker på, at jeg nu kan gå i bad, når jeg vil og tilmed træde ud af badet uden blå mærker og med nybarberede ben.

Jeg er taknemmelig over, at jeg som borger (frygtligt ord!) i Danmark, kan få stillet et hjælpemiddel til rådighed, som gør min hverdag mere sikker og ligeværdig og jeg er også taknemmelig over, at det betyder, at jeg stadig kan klare mig selv og min badning (med lidt stolehjælp).

PS. Næste gang jeg skal tale med visitationen, bliver det ikke en “lokumsaftale” vi indgår. Nææh, der vil jeg sidde på min plads, når jeg ringer til visitationen og virkelighedsregulerer mit helbred.