[dropcap]I[/dropcap] flere måneder har tankerne drejet sig om den “Store dag”. Dagen, hvor Jeppe skulle konfirmeres. Forberedelserne har været i gang i lige så lang tid, så vi på bedste vis kunne gøre denne dag uforglemmelig for vores store dreng. I lørdags kunne vi så fejre Jeppe, og her får I en lille idé om, hvordan den dag gik!
Dagen startede naturligvis i kirken. Vi sad hele familien i vores fineste klæder, da orgelet satte i gang, og solen brød igennem de store vinduer og fuldendte den højtidlige stemning i det øjeblik alle de smukke konfirmander trådte ind i kirken, og i to rækker gik op og fandt deres plads hos de stolte familier.
Jeg havde lidt svært ved at koncentrere mig om, hvad præsten sagde, for jeg skulle jo også både tørre øjnene og smugkigge på Jeppe, som sad meget koncentreret og så helt vildt skøn og ret voksen ud. Da kirkedelen var vel overstået, og alle konfirmanderne hver især havde sagt “ja” til præsten på det rigtige tidspunkt, vendte vi næsen mod Årøsund Medborgerhus som ligger helt ned til Lillebælt. Det var her, at vi skulle tilbringe de næste mange timer med venner og familie – og med Jeppe som fortjent hovedperson.
Det blev en helt fantastisk konfirmationsfest. Der var fantastisk mad, flotte og personlige gaver (ja… og penge jo!). Der var sjove sange, konkurrencer og rørende taler, som alle var meget personlige, og beskrev Jeppe sådan som vi forældre også oplever ham, nemlig empatisk, eftertænksom, sjov og mild. Jeppe forstod til fulde at være i den massive opmærksomhed fra alle, og alle gæsterne var da også med til at gøre det nemt med højt humør og stor kærlighed.
Sang fra Peter og mig – Jeppe elsker sushi!
Og så lækker var maden!
Min mor havde (også) knoklet med borddekorationer – det var bøvlet værd!
Jeppe og hans mor kigger på gaver
Far Peter holder tale med ord, der er til at forstå og som kan bruges videre i livet
Søskende, når de er bedst – også til fest.
Jeg vidste da godt at mine unger er sår’n lidt “én for alle – alle for én“, men at se dem alle tre på Jeppes konfirmationsdag var ret specielt. Alle gjorde de sig umage for at gøre det her til en god dag, og Freja og Hjalte holdt en tale med indlagte konkurrencer, som var både sjove og skøre.
Jeppe havde faktisk også skrevet en tale, som var både rørende og fin, og hvor han fik sagt noget om bl.a. taknemmelighed.
Dr. S.Æ.D.
Bedst som Jeppe troede, at NU han kunne ånde lettet op og hoppe ud af opmærksomhedscirklen, trådte professor og hjerneforsker Dr. Steno Æudius Dunkenheimer (Dr. S.Æ.D) pludselig ind i lokalet for at holde et foredrag for os alle omkring Teenageres hjerne. Det var et meget lærerigt og vanvittigt sjovt indslag, som tog udgangspunkt (igen igen) i Jeppe og hans teenagehjerne. Dr. S.Æ.D. ses til daglig også i rollen som vores dejligste ven, Roland.
Klokken 22, da de sidste hotdogs var spist, kunne vi kramme familie og venner og sige TAK for en fantastisk dag. Jeppe sluttede sin konfirmationsdag af med ordene:
ALT var perfekt. Åh jeg er så glad!
Det er vi andre også – altså glade! Og lidt trætte, men mest glade! Næste år ved den her tid skal Hjalte konfirmeres, jeg glæder mig allerede.
Og til sidst vil jeg gerne sige tusind tusind tak for alle hilsnerne til Jeppe, som er væltet ind på Facebook, SMS og mails. Det er virkelig sødt af Jer at bruge tid på at sende en hilsen. Jeg har vist Jeppe dem alle og skulle hilse og sige tak.
Ingen kommentarer