8 I Fremhævet/ Livet med sclerose/ Ude i virkeligheden

Ej, hold nu op altså!

Jeg sover ikke sover særlig længe om natten. Til gengæld vågner jeg hele tiden. Og så tænker jeg!! Mange tanker. Hold nu op altså, hvor jeg tænker om natten… Helt ned i maven. Det hjælper hverken at knibe øjnene hårdt i eller at vende sig så voldsomt i sengen, at Peter vågner og kan holde mig med selskab. Jeg har såmænd heller ikke haft held med at tælle hverken får eller knaster i loftet.

Næh, jeg ligger bare der på mit krøllede lagen og bliver mere og mere indebrændt og natstresset. Når jeg så HAR været oppe at tisse tre gange (fordi min blære er i stykker) og drukket ligeså mange glas vand, (fordi pillerne som jeg får for bøvlet med min blære tørlægger min mund så massivt, at min tunge sidder seriøst fast i ganen), SÅ har jeg altså ikke fantasi nok til at tænke de der positive tanker, som en åndsbolle-psykolog engang mente ville afhjælpe mig mod søvnløsheden. Der er altså ikke noget positivt i at ligge totalt udtørret og meget vågen nat efter nat på grund af medicinbivirkninger, spasmer og tanker om sygdom, der altid vælger kun at dukke op om natten.

Derfor tager jeg nogle gange en sovepille! Eller faktisk kun en halv, for min læge kalder en hel sovepille for et skråplan, og ingen gider jo at bringe sig selv ud på et skråplan. Sovepillen giver mig en tiltrængt pause fra tankerne, visker endda drømmene væk og fritager mig for benspasmerne i lige præcis tre timer. Men pillen giver mig så også en langsom og tung start på morgenen, hvor jeg er drænet for energi. Jeg spiser ikke sovepiller på misbrugsniveau, faktisk ikke engang til husbehov. Sidst jeg var på apoteket havde jeg en snak med den søde apotekerdame, da jeg hentede en ny omgang drugs af både den ene og anden slags. Vi talte om medicin mod både spasmer, tissebøvlet og så også lidt om sovepillerne, som jeg indimellem føler mig nødt til at ty til..

Det er da dit eget valg, om du vil spise alle de piller eller ej!

udbrød den friske lavstammede dame, der stod lige bag mig i køen, pludseligt. Inden jeg helt forbavset over henvendelsen nåede at give hende ret og også slå hende hårdt i hovedet, havde hun i en helvedes fart fundet en kuglepen og en lap papir frem fra sin ikke så friske dametaske. Hun griflede et telefonnummer og navnet Inger ned og stak mig sedlen. For hun ville da lige yde den service at give mig nummeret på sin svigerinde, der både var dagplejemor og healer. Svigerinden kunne ifølge Frisk dame få hvem som helst til at gå ud som et lys blot ved at heale løs.

Jeg nåede lige at pippe pænt nej tak til hjælpen, aflevere sedlen tilbage og forsøge at vralte højre om hende ud i friheden, da hun fik øje på min rollator henne ved standeren med solcremerne.

Ups! Der er da vist mere end bare lidt søvnbesvær, der bringer ubalance i dit liv hva?

udbrød hun igen lidt for højt til at det var rart. Og så skyndte hun sig at betale for sine vatrondeller og tandstikker, hvorefter hun på vejen ud af butikken gudhjælpemig fortsatte med at fortælle (stadig virkelig højt), at hendes nabo gennem 11 år stensikkert ville kunne hjælpe mig af med mit benproblem, for hende naboen kunne pudsigt nok sår’n med muskler og led, og  hun havde endda også helbredt mange store dyr med sine varme hænder og lidt hvisken…

Jeg nåede ikke at spørge om denne nabo også var dagplejemor, og om Frisk dame mon anså mig for at være i kategorien “stort dyr”, for så ringede min telefon, som jeg naturligvis var nødt til at tage! Aldrig har jeg været så imødekommende overfor en, der hedder Samuel og kommer fra et analyseinstitut. Jeg talte med ham hele vejen hen til min bil og bad om at få nogle af spørgsmålene gentaget blot for at virke både vigtig og meget optaget, så Frisk dame ikke fulgte efter mig.

Det var først, da jeg sad i bilen, at jeg for alvor mærkede efter, hvor vred jeg var over både at blive afbrudt i min snak med apotekerdamen og ikke mindst fordi det var på grund af en frisk dame, der ville proppe både en healersvigerinde og en hestehviskernabo ned i halsen på mig.

Jeg tændte motoren, rystede oplevelsen af mig og tænkte lidt på Samuel fra analyseinstituttet, som må have troet, jeg var en vældig ensom sjæl, når jeg uden anledning både spurgte ind til vejret i København, hvor han sad på arbejde og besvarede alle hans spørgsmål med meget lange og udvidede svar”. Han kunne jo ikke vide, at jeg bare var røget i kløerne på en frisk dame, som jeg krampagtigt forsøgte på at undvige, og at han faktisk var min redningsmand.

Der er mange måder at opføre sig anstændigt på! En af dem er at stikke fingeren i jorden, når man er offentlige steder, og man ikke er inviteret med i samtalen. Ja.. faktisk ikke engang er inviteret til at lytte til de andres samtale. Nogle folk altså…

Min morfar kaldte det fingerspitzengefühl!

Måske vil du også synes om

8 Kommentarer

  • Send svar
    Nina Dam
    2. september 2016 kl. 19:14

    Ja, nogle af os kvinder er nok lidt for høflige. Der gå lidt ” flinke pige” i vores opførsel. Jeg øver mig i at sige fra, på en pæn men bestemt måde.
    Nogle gange bliver jeg sekv lidt paf over andres opførsel eller mangel på samme og så får jeg intet sagt retur. Har faktisk efterfølgende kontaktet, hvis det vsr muligt, og givet udtryk for min mening og deres opførsel- dejlig tilfredsstillelse😀👍🏻

    • Send svar
      Charlotte Holmboe
      4. september 2016 kl. 20:57

      Nina, jeg har masser af svar, men oftest først når jeg kommer hjem og får tænkt over, hvad jeg skulle have sagt :-)) Cool nok at du har fået luft efterfølgende!

  • Send svar
    Greta
    2. september 2016 kl. 19:42

    Ja det er utroligt hvad nogle folk kan tage sig friheden til, de mangler helt situationsfornemmelse og mener de har retten til at blande sig i alt. Godt du blev reddet af Samuel, jeg havde nok ikke været så tålmodig, men fået sagt noget mindre pænt til “frisk dame”.
    Greta

  • Send svar
    Lone Wegener
    3. september 2016 kl. 7:58

    Altså de mennesker, der totalt mangler evnen til være empatiske, og som kan finde på at sige, “empati? jo, det ved jeg godt hvad er, det har jeg masser af, og nu skal du høre hvad du skal gøre…” Grr. Har lige oplevet en sygeplejerske på hjertekirurgisk afdeling, der sagde til min mand, at hans voldsomme smerter efter hjerteklapoperation “sad mellem ørerne”, og at hans nabo i den anden seng sagtens kunne klare sig med to panodiler. Jeg kunne have pandet hende en.

    • Send svar
      Charlotte Holmboe
      4. september 2016 kl. 21:00

      Godt du ikke gjorde det! Men jeg kan skisme godt forstå dig Lone <3 Magen til sygeplejerske....

  • Send svar
    Anette
    3. september 2016 kl. 23:29

    suk, dem kender jeg også… det får mig bare til at føle mig mere forkert eller syg… at de kommer med deres “du kan jo bare…” “andre kan jo godt klare…” “prøv at tænke lidt positivt…” føles rent udsagt som om de siger “tag dig sammen pivskid”
    Godt du blive redet af Samuel.

    Selv kan jeg havde meget svært ved at sove, desværre bliver jeg rigtig dårlig af sovemedicin… eller måske det et sundt tegn? anyway jeg har fundet det der (nogenlunde) virker for mig, og i det mindste ikke gør mig mere skidt, men det betyder jo ikke det virker for alle.

  • Send svar
    Charlotte Holmboe
    4. september 2016 kl. 21:00

    <3 Anette

  • Skriv kommentar