Seks kilometer garn og et sommerhus!Ca. 3 minutters læsning

Kan I huske, at jeg for en uges tid siden skrev det kedeligste indlæg om den medicin jeg får? Og at jeg i slutningen af indlægget lavede en lille hurtig konkurrence som en slags plaster på såret for at udsætte jer for medicinopremsning?

I skulle gætte på, hvad jeg havde købt i sommerferien! To ting skulle I gætte, og som det rare menneske jeg er, lagde jeg ledetråde ud til hver ting. Lad mig afsløre, at INGEN af jer gættede begge ting! Alle gættede på seks kilometer garn, og det er ganske rigtigt. Jeg har købt det skønneste garn og lige tilpas meget til, at både Peter og jeg kunne være i bilen på vej hjem.

Ting nummer to var straks sværere at gætte rigtig. Nuvel, det skortede ikke på opfindsom hed fra Jer, men vi har altsåhverken købt et shelter, et orangeri, en træ-rutschebane eller et insekthotel! Næh, vi har (vildt nok) købt:

Et sommerhus

Vi har i mange år snakket om, at det kunne være så skønt at have vores eget sommerhus. Peter har brugt virkelig mange timer på at lede og præsentere mig for mange af de sommerhuse, han har fundet på Boligsiden osv. Jeg har til gengæld hver gang (i ligeså mange år..) været meget effektiv med at finde fejl og mangler ved de huse han havde fundet (for langt væk, for dyrt, for stort, for småt, for blåt).

Men pludselig midt i vores sommerferie i år fandt han det her vidunder af et sommerhus lige der – til salg! Sort med hvide vinduer, perfekt indrettet og med en kæmpe naturgrund for enden af en vej, omringet af høje træer og ingen naboer, og

Jeg ELSKER alt ved det!!

Sommerhuset ligger i Tversted, hvor vi har holdt oceaner af ferier i Peters forældres sommerhus. Tversted kan det helt specielle at få min indre stress og myldertanker til at forsvinde. Og nu kan jeg sidde i mit eget sommerhus uden myldertanker og med seks kilometer garn i skødet!

Vi kan allerede overtage sommerhuset den 1. september, og det er altså lige om lidt!

Lige nu er jeg indlagt på Ry sclerosehospital og skal være det de næste tre uger, så stakkels mine medpatienter, som skal høre mig synge om sommerhus i tre uger! Jeg fortæller i et andet blogindlæg om min indlæggelse, men nu skal jeg hen og have morgenmad og så på en gåtur inden jeg skal til gruppemøde med psykolog og til lægen for at snakke om det evigt tilbagevendende tema “spasmer”.

Jeg har et sommerhus – og det passer!!

Og seks kilometer garn…