Turen i Netto i dag tog længere tid, end jeg regnede med, for jeg har aldrig besøgt lige præcis denne butik før. Jeg gik langt flere skridt, end hvad der svarede til varerne i min indkøbsvogn.
Træt og dropfodsramt forlod jeg butikken, stillede indkøbsvognen ind i rækken af vogne og begyndte vralteturen hen til min Berlingo, der stod lidt for langt væk til, hvad mine geleben brød sig om.
Halvvejs henne ved bilen lyder der fra en mand bag mig:
“Hallo! Stop lige! Er du fuld??
Mig: ”øøh nope”
Mand: ”Du går som en fuld! Er du sikker?”
Mig: “Ja helt bestemt”
Mand: ”Er det din bil?”
Mig: ”Jeps”
Mand: “Du ligner altså en fuld…”
Mig: ”jeg har sclerose, det er derfor!”
Mand: ”Men folk med sclerose kan jo også være fulde”
Mig: ” ha ha ha, ja men det er slet ikke nødvendigt kan du se”
Mand: ”Det var ikke for at genere dig, undskyld!”
Mig: “Det er helt ok, du så jo heller ikke flink ud, men det var du jo så!”
Og så gav vi hinanden hånden, smilede lidt og jeg fik sagt noget om, at jeg faktisk syntes det var cool nok, at han stoppede mig, og at det ikke var første gang, jeg havde oplevet det.
Med et klap på skulderen ønskede manden mig god bedring. Det var et møde, som ingen af os kom forslåede ud af. Men det er også mest fulde mennesker som slås!
1 Kommentar
Susanne Jørgensen
28. maj 2019 kl. 11:05Hvor træls en oplevelse for dig – men alligevel tænker jeg, det er godt gået af ham. Hvis hans handling kan stoppe blot én, som bare er fuld og ikke har en sygdom, så bliver verden måske lidt bedre.
Og hvor mange tør egentlig råbe op som ham….