Når ens børn ikke længere er børn, så skal de videre. De skal ud at stå på egne ben, som man siger. De skal i gang med at leve deres eget liv, der formes af en blanding af alle de knubs og fede oplevelser, som samlet bliver til en vigtig del af deres livshistorie.
Sidste mandag var det Frejas tur til ikke at være barn længere. For godt og vel en uge siden flyttede hun nemlig op til sin pragtfulde veninde i Aarhus. I en toværelses lejlighed med et lille fint spisekøkken og varme i gulvet på badeværelset!!
Freja har (lad os blot kalde det) småpakket i lang tid, fordi ting tager tid og en barndom fylder meget. Derfor har “flytte hjemmefrapakningen” også vist sig at være både følelsesladet, krævende og spændende. Freja har sorteret hyldevis af sine elskede bøger, kigget længe på en lille grøn elefant, (mange) perler som engang var de smukkeste i verden, læst og sorteret sedler/breve og meget andet, som alle andre end Freja vil betegne som lååårt. Men man skal huske på, at ingen andre end Freja har et forhold til alt det lååårt, og ingen andre end Freja har værnet om tingene, som for Freja er gode minder. Og derfor er det en proces at sige farvel til nogle ting og holde fast i andre, som skal være en del af ens videre færd.
Lad mig afsløre! Der VAR en del lååårt iblandt minderne, og de blev smidt til småt brændbart. Det vigtige og mindeværdige fik vi fyldt på en trailer, og nu er det, som slap gennem nåleøjet så fint og hyggeligt arrangeret på Frejas værelse i Aarhus.
Når man flytter hjemmefra, så er det altså ikke kun spændende og fuld af forandring for barnet, der er blevet voksent og på vej videre. Det er fisme også spændende og fuld af forandring for forældrene, der går fra at være voksne til at føle sig (en smule) gamle og på vej ingen steder hen.
Da jeg for virkelig mange år siden flyttede hjemmefra, opdagede jeg, at der var forbavsende mange ting, som jeg end ikke vidste, at jeg manglede i min husholdning. Dette ville jeg naturligvis ikke udsætte Freja for, så jeg lavede hende en pakkekalender med 24 pakker med uundværlige ting, som hun ikke aner hun mangler. Mens hendes far ordnede forsikring, rejsekort, netflix osv.
Freja siger, at det er hyggeligt at stå op om morgenen og vide, at der er en pakke klar. Jeg kan naturligvis ikke røbe, hvad der er i gaverne, men indtil nu har hun blandt andet fået en Nutella, servietter og plastre.
Jeg kan huske, da jeg flyttede hjemmefra. Det var virkelig fedt, fordi jeg kunne:
- spise pasta med ketchup til aftensmad hver aften.
- gå i seng klokken alt for sent til at det var sundt
- spise Nutella med en teske
- cykle uden jakke på i november (uden at min mor begyndte at fryse, for hun vidste ikke en skid).
Og det var så overhovedet ikke så fedt, fordi:
- Jeg skulle selv koge pastaen og spise den alene.
- Nutella bliver kvalmende efter at have tømt et halvt glas (Freja!!)
- Det er ikke fedt at være kronisk træt, når man skal holde sig vågen på arbejde i alt for mange timer
- Man bliver forkølet af at cykle uden jakke i november (Freja!!)
Freja har ikke haft mulighed for at være meget ensom alene (endnu)! Peter blev nemlig hos hende fra mandag til tirsdag i sidste uge, så de sidste ledninger kunne blive tilsluttet og alle billeder hængt op. Og også fordi: selskab!
Jeg ved faktisk ikke helt, hvad Freja lavede i onsdags, men jeg ved, at vi fik malet hendes værelse, fik hentet en sovesofa sammen med min far (tak søde far), og Peter fik hængt billeder op, så hendes værelse nu er superhyggeligt og værd at komme hjem til.
I torsdags tog jeg turen til Aarhus og overnattede hos Freja til fredag. Jeg fik en forsmag på, hvordan det er at have et “ikke” barn, der nu er flyttet hjemmefra. Åh, hvor vi hyggede, snakkede, grinte, spiste ostepops i sengen og så film og gik/trillede en tur i skoven, der duftede af ramsløg og forår.
Freja tog (sammen med alt sit vasketøj) med hjem til Haderslev i fredags (#flyttethjemmefra). Sjældent har vi hygget så meget i en weekend – allesammen. Vi nåede oven i købet i biografen og se en superheltefilm, (som jeg ikke forstod en skid af – men det er ligemeget, for der var popcorn og Freja).
Nu er hun tilbage i Aarhus, og det er fint. Det vigtigste, vi har fundet ud af allesammen er, at spænding, tårer og forventning går fint hånd i hånd, og at alle i mit slæng indtil videre er skidegode til at tackle, at børn bliver voksne og flytter hjemmefra på et tidspunkt.
Jeg mangler så lige at tage snakken med Den Gamle Hanhund…
Måske har det også noget at gøre med, at alle glæder sig til, at Jeppe og Hjalte tager op til deres storesøster på fredag og ikke kommer hjem før på søndag (#børnudenvoksne)
I aften har Freja sin første vagt som tjener. Hun var spændt, da hun skulle afsted, men hun er fucksej, og jeg er både sikker på, at det går godt og at hun går ud som et lys, når hun kommer hjem.
ps. Jeg ved godt at jeg “skylder” et Småt brændbart indlæg. Men flytning, maling, Aarhus, arbejde, hverdag efter 4 uger i Ry. Jeg er sikker på, at I forstår.
Ingen kommentarer