Så blev Freja student – og en ret cool en af slagsen!Ca. 5 minutters læsning

[dropcap]I[/dropcap] tre år har Freja gået i gymnasiet. Hun har knoklet og gjort sig umage. Hun har fordybet sig, bandet afleveringer ned i helvede, når de kom lige i røven på hinanden og hun har haft det sjovt (meget). Hun har alle tre år brugt sin energi og kræfter på en måde, som vi forældre kun kan være superstolte over. Udover at lave sine lektier, afleveringer og møde til tiden, har hun været redaktør på skolebladet, passet vennerne og fritidsjobbet som tjener. Og så har hun festet og hygget med sine venner. Det har været tre år, hvor vi har set Freja gå fra at være en genert lidt stille pige til at blomstre op og have sine meningers mod og ungdommens glød.

Og i tirsdags blev hun så student, hende Freja! En student som jeg fik lov at give huen på, hvis jeg lovede at lade være med at hyle og lave en scene. Hun sluttede med et 10 tal og både familie og venner til at ønske hende tillykke, da hun lykkelig og lettet trådte ud fra eksamenslokalet. Jeg gav hende stolt  og med tårer i øjnene huen på.Men jeg lavede altså ingen scene! At kramme uden at ville give slip er nemlig ingen scene, men en stolt mors ret!

Vi havde inviteret til studenterhyggefest om aftenen, hvor både venner og familie for at fejre Freja – og faktisk også lidt Jeppe, der samme dag afsluttede 9. klasse med et 12 tal. Det var en fantastisk aften med god mad, høj sol og dejlige mennesker. Og så har den sår’n set stået på fest  for studenten lige siden. Jeg fristes nærmest til at sige, at Freja sammen med vennerne har slået sig lidt på flasken. I fredags klokken 10 mødte Peter og jeg op til dimission, hvor alle de skønne studenter fik et stort tillykke og en kuvert med deres eksamensbevis.

Vi voksne syntes det var både højtideligt og lige som det skulle være. Men det var tydeligt for alle os på tilskuerrækkerne, at mere end en enkelt student havde været vel rigeligt tørstig aftenen inden, og derfor havde brug for lige at gå ud og trække frisk luft (if you know what I mean…)

Al kropslig ubehag forsvandt dog tilsyneladende ligeså hurtigt som penge fra kontoen, da dimissionen var overstået, for så skulle der tages billeder, pyntes studentervogn og SÅ skulle der fejres og hujes på skift hos alle forældre.

“Mor, ifølge planen kommer vi hjem til os som nr. 4, så vi er nok ikke særlig sultne på det tidspunkt. Jeg tænker pindemadder!”  skrev Freja et par dage inden studenterbesøget.

Så da vi kunne høre høj musik, hvin og fællessang nærmede sig vores matrikel, og vi over hækken kunne se de smukke unge glade mennesker i en pyntet studentervogn, stillede vi naturligvis pindemadder klar på terrassen i solskinnet og ligeså naturligvis kølige drikkevarer til at opretholde væskebalancen.

Der er jo ikke noget at hyle over, men da de her unge mennesker kom kørende, da måtte jeg nynne med for ikke at blive overvældet af Danmarks ungdom, når den er bedst og gladest.

Så ‘der pindemadder

Freja har haft en fantastisk gymnasietid, og hun har nogle venner, som jeg håber vil følge hende gennem livet. Gymnasietiden er noget helt særligt. Man prøver så mange ting for første gang og får smagt på livet og hvad det kaster af sig af sejre, skuffelser, udfordringer og valg, der skal tages. Freja har navigeret så fint i det hele, og nu skal hun videre med rygsækken fuld af god viden, super venskaber og minder om en fed tid.

Peter og jeg havde selvfølgelig købt en gave til alle de unge mennesker. VI syntes det var en fantastisk idé. Chaufføren nok ikke så meget, og de andre forældre har endnu ikke henvendt sig, så jeg vælger at tro at intet nyt er godt nyt! Vi valgte at udlevere gaverne lige inden de skulle afsted til næste familie. Det var rigtig smart tænkt af os!!! #forældrehumor

Peter hentede Freja og hendes veninde inde i byen tidligt i morges. Altså lige da solen tittede frem, så de damer kunne få et hak i huen. En hue, der er så beskidt og fuld af hilsner fra venner og andet godtfolk, at jeg fornemmer at alt har været mere end OK i de her dage, hvor Freja og vennerne i fælles flok slog sig på flasken til den lyse morgen.

Og når alt kommer til alt, så er det sgu da bedre med et hak i huen end et hak i tuden ik?!