[dropcap]N[/dropcap]år solen skinner på en mandag i maj, som den gjorde i går, og jeg havde fri hele dagen, så skulle det da bare mangle, om ikke tæerne også skal mærke, at sommeren skal bydes velkommen med manér. Derfor var det af med snøresko og strømper og ind og rode i Frejas neglelak-lager for at finde en flot farve til tåneglene.
Jeg fandt en virkelig iøjnefaldende ret rød neglelak, satte mig godt tilrette på terrassen og begyndte at smøre lakken lidt ud over tåneglene på venstre fod. Det er præcis et år siden, at jeg sidst var den pyntesyge type, som forsøgte at lægge en anstændig neglelak på tåneglene. Dengang nåede jeg at smøre det næsten op til knæene, før Peter trådte til og hjalp mig.
Jeg kunne i går konstatere, at jeg ikke havde fået mere styr på det, siden det mislykkede neglelakforsøg sidste år. Min venstre hånds finmotorik kombineret med tågehjerne krævede derfor både neglelakfjerner og pauser under processen “sommerpyntning af tæer”.
Mens jeg sad i solen og lakerede løs, kom Freja ud til mig. Freja har læseferie og er den der type, der lægger trykket på LÆSE og lader hånt om ferie. Den indstilling til skolen betyder, at jeg selvfølgelig smider alt, hvad jeg har i hænderne, når hun pludselig dukker op og vil hyggesnakke med mig. Jeg skruede låget på lakken, svingede benene ned fra bordet og nød hendes selskab. Det viste sig at det var gensidigt, og derfor aftalte vi at lave indkøbet i Aldi til en fællesoplevelse.
Freja hentede indkøbsvognen og jeg fik bøvlet mig ud af bilen, da Freja grinende udbryder:
“Ha ha ha Mutti! Det øjeblik man stiger ud af bilen på Aldis parkeringsplads og finder ud af, at der er noget man har glemt!”
Hvad gør Frejas mor? Jo, hun kravler fluks helt ned i bunden af sin taske og tjekker at både pung, læbepomade og telefon er der. Og så kigger hun småforvirret op på sin datter igen, der bare står og ryster overbærende på hovedet og peger ned på morens fødder!
Så deeet….
Folkene i Aldi var vidst ligeglade, så det var vi også. Man kan jo ikke huske alt. Men da vi kom hjem gik jeg fra halv-fin til hel-fin. Jeg har nemlig fået rød lak på alle tånegle, og alle mine tæer jubler løs over at blive sluppet ud af skoene og ovenikøbet gå rundt med lidt sminke på.
Livet er da herligt!
Det syntes Hjalte så også, da han kom hjem fra skole i går og var færdig med lektierne og koldskålen. Han tog nemlig sin dyne, pude, mobiltelefon og en kop te. Og så rettede han an med min rollator som bord og hygge i hængekøjen. Jeg kan altså skidegodt li’ mandagssoleftermiddagshygge i maj, hvor alle gør det, som de er bedst til.
I morgen er det onsdag, og det betyder besøg hos bandagisten i Vejle for tredie onsdag i træk. Jeg har lovet mig selv at trække vejret dybt ned i maven og vælge at tro på at tredie gang er lykkens gang. Jeg har også lovet mig selv, at hvis jeg skriver et blogindlæg om besøget, så bliver det uden eder og forbandelser. Og man skal holde, hvad man lover!
Ingen kommentarer