Prisværdig påskeCa. 5 minutters læsning

[dropcap]T[/dropcap]i dage varede den! Påskeferien, som indeholdt lidt af det hele. Mest af alt så har den indeholdt hygge og hurlumhej med både bedsteforældre, onkler, tanter, fætre og kusiner. Jeg kan faktisk ikke mindes en påske, hvor jeg så massivt har været sammen med familien i så mange dage i træk. Og jeg trækker stadig vejret!

Det har været en meget anderledes påskeferie. Både på grund af ovennævnte familiemarathon, men også fordi jeg har hovedet fuld af forberedelser og hemmeligheder til Jeppes konfirmation, som altså er på lørdag. Det er mildest talt ikke nemt at tænke en kreativ tanke eller lave en superhemmelig sangskjuler til en ligeså hemmelig sang, når alle er hjemme, og vi har valgt at bo i et etplanshus med et SAMTALE-køkken smidt ind midt i det hele! At Jeppe (konfirmanden) så trods sine 15 teenageår, synes, at det er hyggeligere at samtale i køkkenet end at mure sig inde på værelset giver lidt udfordringer…

Men udfordringer er jo som bekendt til for at blive løst, så derfor valgte jeg da også her i påsken at starte et helt andet sted end det hemmelige. Jeg besluttede mig for at bage en ordentlig røvfuld småkager. Det er nogle småkager som er indbegrebet af mine barndomsferier på Fyn hos min fars store familie. Småkagerne hedder Fasterkager, fordi min faster, som var en lille tyk, sjov og helt fantastisk faster altid bagte dem, når vi skulle være sammen. De er enormt nemme at lave, smager af  min barndom og ligner en million.

Og her kommer så (for fanden) påskens største udfordring, der nær havde fået mig til at aflyse både konfirmation og resten af påsken!

Altså, jeg fulgte opskriften og puttede 30 småkager på bagepladen og efter et kvarter tids i ovnen ved 180 grader (som der stod i opskriften!!!) kunne jeg så tage ÈN stor småkage ud.

Jeg reagerede både uhensigtsmæssigt og umodent, da jeg tog småkagen ud, hvilket Freja ikke kunne undgå at bemærke. Hun skubbede mig til side uden et ord, og så begyndte hun at skære småkagen ud i mindre stykker, mens hun sagde “Det er sgu da ligemeget mor“. Men jeg kunne bare slet ikke se, at det var ligemeget. Fasterkager er ikke ligemeget, og Fasterkager er runde med chokolade og violer på toppen. Det fik jeg da også fortalt både Freja og Peter, mens jeg samtidig gav Hjalte besked om, at den der åndssvage Iphone, som var groet pissemeget fast i hånden på ham skulle fjernes RESTEN AF DAGEN (sgu)!

Freja valgte at gribe både sin mor og situationen helt rigtigt an! Hun bad Hjalte om at sætte sig ud i bilen med hanhunden, og så kiggede vi på hinanden, mens hun smågrinede og jeg rystede opgivende på hovedet. Freja hentede bilnøglerne, og så tog vi på stranden for at finde lykken.

Jeg vil ikke belemre jer med lange fortællinger om min påske. Men jeg bliver simpelthen nødt til at dele nogle få oplevelser med jer, som ikke lyder som noget særligt, men fylder rigtig meget for mig på den gode måde.

• Jeg har læst en hel bog i påskeferien. Bogen hedder Lucca, og den er på ingen måde ny. Den er skrevet dengang, man måtte ryge på hospitalerne, snakkede i fastnettelefon og måtte sidde på bagsædet uden sikkerhedssele. Det er en fantastisk bog og så er den selvfølgelig skrevet af min yndlingsforfatter Jens Christian Grøndahl.
• Jeg lykkedes med at bage Fasterkagerne. Jeg har prøvesmagt, og det ER smagen af min barndom med kusiner, festlige voksne og bare tæer i solen.

• Jeg valgte i går, 2. pinsedag, at aflægge søde Elin på plejehjemmet et hemmeligt besøg sammen med Hjalte. Elin er en sej gammel høne på 88 år, som Jeppe besøger så tit, han overhovedet kan komme afsted med det. Jeppe og Elin har noget helt specielt sammen, og jeg er så glad for, at han “fandt” hende, og at jeg har fået lov til at blive hendes ven også.

Elin og jeg havde en mission i går, men den må I vente med at høre om (det hele er jo så hemmeligt og sår’n lige nu)

Jeg vil også i et blogindlæg (snart!) fortælle om, hvordan Jeppe og Elin lærte hinanden at kende, og hvor fantastisk vigtigt og varmt det er at dyrke venskaber på tværs af generationer.

Jeg kommer aldrig hjem til Elin uden at få det obligatoriske glas portvin. Og jeg elsker det. Elin og jeg fik skålet for Jeppe, men det ved han ikke endnu…

• Og så har jeg i den her påske GÅET hele vejen rundt om Haderslev Dam. Mange af jer vil nærmest betragte det som en tur ud med skraldespanden og tilbage igen. Men for mig kan det bedst sammenlignes med at vandre fra Odense til Nyborg. Jeg havde rollator med, jeg holdt pause og det var med sikkerhed ikke elegant at se på, men jeg GIK!

Nu vil jeg gå i seng, for jeg skal i skoven i morgen med min mor og finde bøgegrene, og så skal jeg hjem og lave hemmeligheder…