[dropcap]I[/dropcap] dag er det 21 år siden, at jeg fik diagnosen sclerose. For præcis et år siden skrev jeg et blogindlæg om den dag, hvor en læge på Århus Kommunehospital skulle overbringe nyheden og hvordan jeg reagerede. Dette blogindlæg kan du læse her.
I dag skal blogindlægget ikke handle om dybe tanker og eftertænksomhed over diagnosen for 21 år siden. Det skal derimod handle om sol på terrassen, påskehygge, og også om en mail, jeg modtog i nat fra en mand, jeg ikke kender.
Jeg sov kun tre timer i nat. Det må siges at være lige i underkanten af, hvad jeg har brug for, hvis jeg skal fungere. Tre timers nattesøvn har derfor betydet, at jeg mest har ligget i min liggestol med dynen og nydt solen og varmen.
Da jeg vågnede alt for tidligt i morges, fordi mine ben ikke kunne ligge stille mere uden at krølle helt sammen i spasmer, stod jeg op. Jeg vidste, at hvis jeg vraltede direkte fra seng til sofa, var der dømt dum morgen. Så jeg besluttede mig for (trods træthed) at bage fuglereder til folket. Jeg havde igår købt både flotte påskebuketter, ingredienser til fuglereder og pyntet (lidt) til påske, så det var faktisk smadderhyggeligt at være den eneste vågne i huset og nyde morgenkaffen og bagningen.
Jeg var så også vældig populær, da drengene stod op og kiggede ind i ovnen!
I eftermiddags tjekkede jeg mails, som jeg plejer at gøre et par gange om dagen. Jeg havde modtaget en mail fra en mand, som skrev, at han var blevet anbefalet at læse min blog. Jeg kunne se, at han havde sendt mailen i nat, og jeg læste den et par gange, inden jeg kaldte på Peter, da jeg vidste, at han ville finde mailen både interessant og også sjov. Manden havde skrevet en lang personlig mail. Han skrev ting som gjorde mig både rørt, stolt og virkelig taknemmelig.
Manden skrev bl.a. noget, som fik mig til at klukke højt:
Jeg har ret let til tårer, er faktisk det man kalder “grådlabil”. Selv bruger jeg udtrykket “grådstabil”, for den er helt sikker, når der er noget, der rører mine følelser hyler jeg som pisket.
Grådstabil! Det er dog det mest fantastiske og mest dækkende ord for ikke at kunne styre sine følelser, så man græder over alt og intet. Jeg ved 100% hvordan han har det, og vil fra nu af tænke på, at jeg er grådstabil, når tårerne får frit løb når jeg bliver rørt (og det er tit!).
At få en mail, som den jeg fik i dag maner til eftertænksomhed på mange måder, for én ting er at læse, hvad jeg skriver og have en mening om det, men en anden er at skrive og fortælle mig det i en meget personlig mail.(midt om natten, fandeme).
DET kalder jeg god karma og sætter uendelig meget pris på!
Og hermed slutter dette blogindlæg på min 21 års diagnosedag. Den har været bedre end god, og jeg er glad!
1 Kommentar
Gitte Foersom
10. april 2017 kl. 20:08Kære Charlotte, tak for et dejligt livsbekræftende indlæg. De fuglereder ser rigtig gode og hyggelige ud. Er det muligt, at jeg kunne få opskriften?