[dropcap]A[/dropcap]ltså, jeg ville egentlig have skrevet en masse om, at jeg i weekenden både har bagt verdens bedste fastelavnsboller, at Peter er kommet hjem igen efter sin arbejdslejrtur, at min skøre storebror var her igår med sine unger, og at mine forældre har holdt røven oppe på mig med madpakker og aftensmad, mens Peter var væk.
Kort sagt en simpel sang om lutter idyl! Men jeg var for træt i både hånd og sjæl igår aftes til at skrive noget som helst.
Og så nåede mandagsvirkeligheden at banke på!
Så i nat blev jeg vækket af Jeppe, der stod i mørket og spurgte efter panodiler med sin dybe teenagestemme. Han var rigtig skidt tilpas!
Og i formiddags var jeg (for fanden i helvede) nødt til at skrive en sms til Peter, fordi min hjerne fucker for vildt, så jeg havde brugt en time på at tænke på dette:
Og da jeg nu igen vidste, at Erik (udtalt med DYB mande-bas-stemme) stadig er navnet på min kusines søde mand, gik jeg sammen med nogle kolleger ned for at blive fotograferet til et eller andet reklame tamtam for VUC SYD. Jeg var pænt træt og ikke særlig supermodelagtig. Især ikke da fotografen forsigtigt foreslog, at vi skulle tage et par ekstra billeder, fordi jeg havde ret store kinder, når jeg smilede for meget ha ha ha. Det er fandeme ikke nemt altså!
Vel hjemme efter en (alt for) lang arbejdsdag skyndte jeg mig ind og kyssede syge Jeppe på hans brandvarme pande! Han havde på det tidspunkt 39,6 i feber og var hverken frisk, tørstig eller sulten. Mens jeg sad og nussede ham i håret og lyttede til hans snak om øm krop, hovedpine og andre influenzasymptomer, hørte vi pludselig Peter, der stod ude i køkkenet og lavede aftensmad, brøle:
HELVEDE OG LOKUM FOR SATAN DA! AV AV AV
Sådan siger man åbenbart, når man har snittet hele blommen og halvdelen af neglen af venstre pegefinger! Han har fået plaster på og drukket to glas rødvin!
Efter aftensmaden spurgte Peter så (med strittende pegefinger), om jeg havde smidt vinflasken i skraldespanden, hvortil jeg naturligvis svarede “nej nej, den har fået prop på, og står ude i bryggerset jo!” Peter svarede “Den er jo tom, skat” og dyyybt suk!
Det var dagen i dag!
I morgen skal jeg til Sønderborg Sygehus og påbegynde min behandling mod det attak, som min neurolog mener jeg har. Jeg regner med, at jeg bliver røvsyg af behandlingen med tre dage i drop, men så kan Jeppe og jeg trods alt ligge i hver vores ende af sofaen og lege røvsyge sammen! Vi skal se netflix, spise kiks og småsove…!!
Det er aldrig kedeligt altså!
Ingen kommentarer