I går var jeg i Rema. I går parkerede jeg ligesom jeg plejer helt tæt på butikken på en handicapplads. I det øjeblik jeg slukkede motoren modtog jeg en sms fra Peter, som jeg ville svare på, inden indkøbene skulle klares.
Mens jeg sad og skrev beskeden, fik jeg en sær fornemmelse af at blive holdt øje med. Da jeg kiggede op for at få bekræftet min fornemmelse, fik jeg øjenkontakt med en ældre dame og hendes mand. De stod ca. 10 meter fra min bil og damen stod og sagde noget til sin ligeså stirrende mand, mens hun forgæves troede at hendes pegende lillefinger var langt mere usynlig end pegefingeren.
Jeg trykkede ‘send’, så Peter fik svar på sin sms og viklede mig derpå ud af sikkerhedsselen, mens jeg lagde mit blå handicapskilt i forruden. Idet jeg åbnede bildøren var der pludselig en, som bankede lidt for hårdt på min køler. Jeg fik et chok og udbrød ‘JESUS altså’, mens jeg forskrækket kiggede op på den lillefingerpegende kvindes mand.
Jeg ved ikke, om hun havde sendt ham over til mig for at fortælle, at jeg parkerede ulovligt, og at raske mennesker skal holde andre steder end på handicappladser. Men jeg ved, at jeg fik sagt et eller andet med, at jeg altså ikke er helt rask i benene, mens jeg pegede på mit handicapskilt.
Den ældre herre med to raske ben, vidste pludselig ikke hvilket af dem, han skulle stå på og nøjes derfor med at stå helt tæt på mig og strække og bøje fingrene helt hektisk.
Lige indtil hans kone, der stadig stod 10 meter væk, men nu uden pengende lillefinger højt og bestemt sagde til ham:
“Verner, så siger du lige undskyld til damen”
Og Verner sagde “Undskyld”, mens han stak hænderne i jakkelommen!
Mig? Jeg smilede til Verner og sagde, at det var OK, men at jeg ville foretrække, at han ikke bankede så hårdt på min køler næste gang, for det skider man i bukserne af.
Manden gav forlegent min skulder et klem og så gik han de 10 lange meter tilbage til konen, som nu vinkede smilende til mig. Jeg vinkede tilbage og gik ind i Rema.
Ingen kommentarer