2 I Byttelyst/ Fremhævet/ Livet med sclerose

De allersidste gaver!Ca. 7 minutters læsning

Jeg har knoklet rundt hele eftermiddagen ude i Haderslev Golfklub sammen med Kim (som lavede mad og sang julesange) og Frode Munksgaard, som igen beviste, at han har et større overblik end mig! Vi fik endnu engang kigget på gaverne, mest fordi der er kommet flere til siden i fredags, hvor Frode besøgte mig.

Og det er de gaver jeg vil vise jer her. Så kan I som har købt billet glæde sig og dem som bor på Grønland ærgre sig!

ØnskeBørn

Engang havde jeg små børn! Åååårh det gad jeg godt ha’ igen! Eller ihvertfald bare en dukke, som jeg kunne give tøj på inde fra ØnskeBørn, for hold nu op altså! Jeg kender både Lone, som ejer butikken og såmænd også Tina, som fik opgaven med at finde “en lille ting” til mig i butikken. Jeg havde ikke regnet med, at madammerne i ØnskeBørn havde besluttet sig for, at jeg skulle kunne ekvipere hele tre børn i varierende alder (fra nyfødt til 6 år), så det var en fest at være i butikken og jeg er SÅ glad for det nuttede, smukke og meget anvendelige tøj, de gav mig med til auktionen. 1000 tak søde Lone og Tina.

Og nu kan der ikke gå mange år, før jeg skal være mormor altså!

fullsizerender-20

fullsizerender-15

fullsizerender-24-2

fullsizerender-23

Vojens Boghandel

Min ridefysioterapeut (ja ja ja jeg ved det godt, hun nævnes ret ofte herinde), men altså min ridefysioterapeut ik?! Hun har været i Vojens Boghandel, og de ville minsandten godt være med til at støtte Byttelystaftenen med en bog. Jeg har læst bagsiden, og jeg har besluttet, at mens Freja står og vasker op ude i Golfklubben i morgen aften, så vil jeg byde på den her, for det er LIGE en bog for hende. Jeg er så glad for, at Byttelyst når helt til Vojens, og at jeg har en ridefys. som er ret utrættelig! Kære Vojens Boghandel, jeg synes at det er skønt, at I vil være med, og jeg håber, at jeg vinder bogen i morgen, så Freja kan læse andet end lektier, facebook og snapchat! 1000 tak.

fullsizerender-19

Rema 1000

Ham her ik? Han er noget specielt. For det første var med det samme med på idéen med at donere noget til mit Byttelystprojekt. For det andet, så cykler han for Cykelnerven, som er Scleroseforeningens årlige Tour de France inspirerede cykelevent. Du kan læse mere om Cykelnerven på deres hjemmeside eller også på deres Facebookside.

Nåh… tilbage til mit projekt Byttelyst! Butikschef Peter Omby overrakte mig mandag morgen den flottest købmandskurv, som indeholder så mange forskellige ting, at jeg ikke er i tvivl om, at der bliver rift om den i morgen aften. 1000 tak til dig Peter Omby, fordi du støtter mit projekt med at skaffe penge til forskning i sclerose og ligeså stor tak, fordi du cykler for en verden uden sclerose Peter!

fullsizerender-22

Annemuseth_fingervaerk

Jeg har en god ven. Hun er også min kollega. Vi ser hinanden alt for lidt, for hun hygger derhjemme med sin aldeles pragtfulde, smukke og milde søn, Esbjørn. For nogle dage siden fik jeg hyggeligt besøg af hende og Esbjørn. Anne Malene havde nemlig skrevet til mig og spurgt, om jeg kunne tænke mig noget julepynt til min auktion. Hjemmelavet vel at mærke. Det ville jeg meget gerne, for jeg vidste det var smukt! Anne Malene sælger faktisk sine “syslerier”,  som man kan se på instagram.  Jeg er ret beæret og glad for Anne Malenes julepynt, og allermest for at hun har tænkt på mig. Kære Anne Malene, 1000 tak!

fullsizerender-26

 

Bohéme

I Haderslev ligger der en enormt tjekket forretning, som handler med tøj, brugskunst og smykker. Man bliver altid mødt af et smil og endnu mere hjælp. Butikken ejes af Pernille Corydon, som har enormt stor succes med at designe smykker. Det er moderne og minimalistiske smykker. Jeg har været så heldig, at de i Bohéme synes det var en smaddergod idé med mit Byttelystprojekt, og derfor gerne ville donere to meget smukke og enkle halskæder. Jeg er vild med dem ( ja, både personale og smykker) og er ikke i tvivl om, at der vil sidde en del kvinder til auktionen og sukke lidt, når nogle byder over!

Kære Pernille og co. 1000 tak for smykkerne, jeg er meget glad for at kunne have dem med på auktionen!

fullsizerender-2

Dansani

Altså hende min ridefysioterapeut, hun er nabo til ham der ejer Dansani. Hun har også spurgt ham, om han vil støtte mit projekt, og det sagde han ja til. Jeg har faktisk skrevet om ham i et tidligere indlæg, som du kan læse her. I dag skulle jeg hente to badeværelser! Eller ihvertfald to spejle, to skabe, to høje skabe og to vaske. Det hele fyldte så meget og vejede ligeledes mere end end en vat-arm som jeg kan løfte, så jeg fik kyndig hjælp af to helt fantastisk søde medarbejdere.

Overvej lige hvor vildt det er, at ejeren af Dansani Carsten Friis donerer to sæt indhold til badeværelser. Jeg kan slet ikke forstå det! Carsten, du skal have 1000 tak for dit bidrag, det overgår min vildeste fantasi. Og så skal du have ros for at holde dig nogle brølstærke medarbejdere! Jeg glæder mig til i morgen og se hvem der mangler et nyt badeværelse (eller to)!

fullsizerender-3

Jeg troede, jeg var helt færdig med præsentation af gaver, men jeg mangler tre! Dem må i få i morgen, for de står ude i Haderslev Golfklub. Men SÅ er der heller ikke mere at byde på i denne Byttelystomgang.

Kim har styr på buffeten, og vi regner med at vi når op på 95-100 deltagere. Frode har styr på Auktionen og de ca. 60 gaver. Jeg talte med borgmesteren i dag, og vi er også mere end klar til at gi’ den gas i morgen aften.

Frode stod i eftermiddags og kiggede ud over bordene, der var fyldt med gaver. Så gav han min skulder et klem og sagde

“det her… det kan du altså godt være stolt over Charlotte!”

Og det er jeg! Jeg er megastolt og glad. Og så er jeg taknemmelig! MEST af alt er jeg taknemmelig. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at SÅ mange mennesker har SÅ meget positiv energi og har SÅ meget lyst til at støtte Byttelyst.

TAK TAK TAK til alle jer, som har heppet og støttet og troet på mig! i morgen gir’ vi den gas, så vi kan få forsket den her lortesclerose farvel!

 

OBS, jeg har skrevet “byttelyst” så kvalmende mange gange de sidste to uger, at jeg nu har 3 ud af 5 forsøg rigtige, når jeg skriver ordet med lukkede øjne! Stik lige den hva?

byttelust byttelyst byttelyst vyttelyst byttelyst

Du ville måske også kunne lide

2 Kommentarer

  • Send svar
    Trine
    29. november 2016 kl. 21:50

    Du er så skide sej 💪💪💪💪

    Pøj pøj med i morgen… jeg håber det bedste og ærger mig over at jeg bor tættere på Grønland end dig…💕

  • Send svar
    Karina, vestjyden
    6. december 2016 kl. 18:25

    Det er super flot med så mange glade givere. Men også et stort skulderklap til dig for dit store stykke arbejde.

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.