I dag fortalte jeg min chef, at jeg…Ca. 3 minutters læsning

• ikke kan holde til at arbejde fire dage om ugen, men gerne vil beholde de tre dage som aftalt.
• er nødt til at have faste forudsigelige arbejdsopgaver, så min hjerne ikke brænder sammen kl. 10.30
• er meget bedre til at vise hende og resten af verden min partyversion af livet istedet for min rigtige virkelighed
• har en meget ubarmhjertig sygdom lige nu, hvor min omverden kun ser det fysiske motorikbøvl og ikke det kognitive smadder.
• er glad for, at hun er min chef og lytter til mig, så jeg kan blive ved med at passe mit arbejde.

Og så tørrede jeg øjnene, trak vejret dybt og gik tilbage til min plads med mine lille bunke af tryghedspapirer i højre hånd. Hold nu op altså, det er svært at bede om et møde med sin chef, når dagsordenen er “Kvinde i fleksjob søger færre udfordringer og stærkere kaffe”.

Men jeg gjorde det! Indkaldte til møde, for hverken min krop eller hoved kan køre videre i partyversionen. Vi talte i lang tid. Hun lyttede og sammen fandt vi en løsning, som både hun og jeg kunne bruge. Jeg er meget tilfreds med og glad for at have en chef, som tør sige:

“Der er jo mange ting i det her Charlotte, og en af dem er jo også, at du skal acceptere, at du ikke kan være med til alt det, du har lyst til. Det handler om din accept af din arbejdsindsats med de vilkår du har“.

Og den er sgu svær! Men hun har jo ret madammen. Jeg har vildt svært ved at acceptere, at jeg er langsommere til at hente kaffen, få idéen og lave mit arbejde end jeg har været før. Men så har jeg gudskelov nogle fantastiske kolleger, der henter kaffen til mig, får idéerne, så jeg kan bruge tid på mit arbejde.

Det har været en hel OK dag på arbejde!

I morgen skal jeg ikke på arbejde. Jeg har fået fri, fordi min neurolog har sendt mig til noget ergo et eller andet på en afdeling med et meget langt navn på Sønderborg Sygehus, fordi min hånd og arm står helt af, og det kan de måske hjælpe mig med. Det krydser vi lige alle fingre for ik?

Jeg ved faktisk ikke helt, hvad vi krydser fingre for,  eller hvad dagsordenen er dernede, for de breve jeg modtager fra sygehusene indeholder flere sider om ret til at klage og information om frit sygehusvalg end om, hvorfor de vil se mig…

Jeg lover at bringe en update omkring hvad der sker i morgen på afdelingen med det meget lange navn 🙂