0 I Familieliv/ Fremhævet/ Ude i virkeligheden

Brombærplukning med døv hund, én arm og visne ben3 minutters læsning

Nåh, men hvis vi lige skal snakke lidt om mig, så kan jeg fortælle, at jeg har været ude at plukke brombær sammen med Freja.. Jeg havde fri i dag, og havde i går aftalt med Freja, at vi skulle lave noget sammen, som ikke indebar mange mennesker, larm eller ting at tage stilling til.

Freja er efterhånden ved at få lidt matrikelkuller af at gå rundt herhjemme dag ud og dag ind omgivet af sine brækkede arme og hjernerystelsen. Alle vi andre tager i skole og på arbejde og kommer hjem og kan fortælle om dagens oplevelser ude i virkeligheden, mens hun blot kan vente på at få det bedre og komme hjem til Aarhus og sin hverdag med indhold.

Frejas og min fællesoplevelse blev derfor den her brombærplukning bag en kirke i en nærliggende landsby. Og her kan jeg så lige indskyde, at det slet ikke er særlig nemt og effektivt at plukke brombær, når den ene af os kun kan bruge én arm, den anden er vældig gangbesværet og den tredie (hanhunden på 12,5 år) er stokdøv og ældgammel.

Vores brombærtogt var nogenlunde det mest besværlige og skøre, jeg har lavet i flere uger. Hvis der var besøgende på kirkegården, ville de kunne høre mig kalde højt på den gamle hanhund, som jo er stokdøv og forøvrigt også ville være pænt ligeglad, hvis han kunne høre mig kalde! Freja, hun plukkede ét brombær ad gangen og lagde i skålen (med sin næsten raske hånd) og så tog hun tjansen med at hente hanhunden, der luntede irriterende langt væk hele tiden.

Men det var hyggeligt! Og vi plukkede ca et kilo, som er proppet i fryseren.

Det har været en ganske hyggelig og forudsigelig dag uden de store spændende oplevelser eller nyheder.

Altså lige indtil jeg i eftermiddags kunne se, at der lå en mail til mig fra min læge. Den opmærksomme læser herinde har kunnet forstå, at jeg havde en smule krise, da min optiker for et stykke tid siden anbefalede mig briller med overgang. Mailen fra min læge i dag satte en stor fed sort vandfast streg under, at jeg nu er en midaldrende kvinde, der kan se frem til hedeture og hysteriske udbrud.

Jeg har det, hånden på hjertet, lidt underligt med de her brille-og aldersovergange, jeg får smasket i hovedet lige nu. Jeg kan ikke helt sige, hvad det er, andet end det er tanker om alder, der kommer blæsende og følelsen af afslutningen på noget.

Nåh, jeg tænker lige videre, og forbereder mig på en hedetur eller to!

Gode råd i forhold til overgangsalder modtages meget gerne (medmindre det er noget med rosiner…)

Måske vil du også synes om

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.