2 I Familieliv/ Fremhævet/ Livet med sclerose/ Muligheder

Hvad MR-scanningen visteCa. 3 minutters læsning

I morges kørte min far og jeg ned til min neurolog på Sønderborg Sygehus. Jeg havde en tid kl 10, så jeg kunne få svar på min MR-scanning fra i onsdags. Jeg har ikke sovet ligeså meget i nat, som jeg har tænkt tanker. Derfor var min fars selskab i bilen både rart og trygt.

Vi ventede ikke længe, før min neurolog smilende kom ud og tog imod os. Jeg kender min neurolog gennem mange år efterhånden, og jeg er supertaknemmelig for at have lige netop ham som min scleroselæge. Han er rolig, lader mig tale ud, mens han blot lytter og prøver at forstå. Han giver mig svar på mine spørgmål på en sådan måde, at selv jeg forstår essensen. Og allervigtigst, så tager han mig seriøst og behandler mig som “Charlotte” og ikke blot som endnu et “journalnummer”.

I dag lyttede jeg mere, end jeg snakkede.

I dag var jeg ikke så frisk i replikken, som jeg plejer at være.

I dag gav han mig for første gang et lille hint om, at jeg måske er ved at være lidt sekundær progressiv

I dag så han lidt læge-bekymret ud, da han skulle se mig “gå” frem og tilbage ude på gangen

I dag virkede han som om, der var plads til forbedring

I dag viste han mig scanningssbillederne af min ødelagte hjerne, som faktisk ikke så meget værre ud end sidste scanning

I dag blev jeg bekræftet i, at det er et attak, som buldrer i min krop og hjerne

I dag græd jeg lidt, da han forsigtigt anbefalede en medrolkur

I dag sagde jeg ikke “ej undskyld altså at jeg hyler…”, for han har set det så mange gange før

I dag gav min far og jeg hinanden et stort knus i solen, og så drak vi vores termokaffe.

Og på næste tirsdag begynder jeg så behandlingen for det her lorteattak. Jeg skal have noget, der hedder en medrolkur, som betyder tre dage i drop på Sønderborg Sygehus. Medrol er ret heftig medicin for min krop, og bivirkningerne er mange og rå. Sidst jeg fik en sådan kur var i efteråret 2015, hvor jeg nærmest boede helt for mig selv ude i glashuset. Dengang købte Freja dette skilt til mig, så jeg var sikker på ikke at få uventet besøg…

Jeg har prøvet det her bivirkningscirkus før – mange gange før! Og derfor er jeg heller ikke hverken nervøs eller videre opgivende. Det, som jeg tænker rigtig meget over er derimod min neurologs ord om, at den her medrolbehandling er “det eneste skud i bøssen” for mig nu. Jeg kan altså godt li’ flere skud i bøssen, og jeg har lige nu brug for at vide, at det her sclerose kan gå i bero igen.

Om ca to uger ved jeg om behandlingen har ramt plet, eller om det blot var et skud i tågen og en nytteløs tur i bivirkningsland.

Jeg stemmer for det første!

Du ville måske også kunne lide

2 Kommentarer

  • Send svar
    Jane Magaard
    17. januar 2017 kl. 17:09

    Kære Charlotte.
    Held og lykke med din behandling- jeg håber det aller bedste for dig😊
    Dine beskrivelser og ord her er meget stærke og jeg både griner, græder og bliver tænksom når jeg følger dig😃 Tak for dig❤
    Kærligt Jane

  • Send svar
    Gitte Bjerrisgaard
    18. januar 2017 kl. 15:26

    Kære Charlotte
    Øv, hvor er det hele træls! 😳 Jeg er ked af det på dine vegne, og jeg håber det bedste mht. Medrol-behandlingen. Det SKAL bare virke! 😒

    Ligesom Jane er jeg imponeret over dine rammende, ærlige beskrivelser og ord, som ja, sætter mange følelser og tanker i gang… Du skriver virkeligt fantastisk, Charlotte, og jeg er meget glad for din blog og dine indslag. Tak!

    Så ja, alt held og lykke med de kommende uger… Du er sej og skal nok komme igennem det. 💪👊🍀💖🌟🌹😊

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.