0 I Byttelyst/ Fremhævet/ Livet med sclerose

Byttelyst og BuffetCa. 3 minutters læsning

[dropcap]H[/dropcap]old nu helt op, hvor jeg glæder mig! Og hold nu endnu mere helt op, hvor er jeg bare blæst helt omkuld over, at en skør idé til et møde for en måned siden med min byttemakker, borgmester H. P. Geil, har udviklet sig med sådan en fart, og at så mange gode mennesker støtter op.

Jeg er særlig godt tilfreds med, at Kim Koch fra Haderslev Golfrestaurant hjælper med at gi’ den gas og at selveste Frode Munksgaard vil bruge en aften på at være vores auktionarius og dermed støtte borgmesteren og mig den 30. november, hvor vi vil gøre alt, hvad vi kan for at samle et (stort) beløb ind til forskning i sclerose!byttelyst-jpg

Haderslevs butikker har indtil videre overgået mine vildeste fantasier om, hvor meget støtte og hepperi, man kan forvente i en indsamling som min. Der er indtil videre ikke en eneste butik overhovedet, som har sagt nej til gavmildt at donere rigtig flotte gaver til auktionen, og alle har de gjort det med et smil og lige dele ros og hepperi.

Dette betyder, at jeg allerede nu kan love, at der den 30. november vil være virkelig mange gode sager for gæsterne at byde på og komme hjem med. Ligeledes kan jeg love, at der vil være noget for enhver smag. Der vil være både små, store, bløde, hårde!

Jah!!! pakker at byde på til auktionen – altså!!

PS. Jeg har i formiddags talt med Frode Munksgaard, og vi har aftalt at mødes nogle dage inden auktionen, så vi kan få helt styr på, om der egentlig findes et bord i golfrestauranten, der kan holde til virkelig mange hammerslag. Jeg glæder mig simpelthen så meget til at vise ham alle donationerne, som han garanteret nok skal få solgt til en god pris 😉

PPS. Jeg har lige fået en mail fra direktøren for Scleroseforeningen, Klaus Høm. Han har skisme også købt billet til auktionen og skriver, at han glæder sig 🙂 Jeg er en heldig starut!

PPPS. Ugeavisen har i dag lavet en artikel om Byttelyst, og der er et billede af Kim, borgmesteren og mig, hvor jeg tilsyneladende har knap så tørt tandkød, som på billedet i Jyske Vestkysten 😉 Vi får opmærksomhed omkring projektet i lokalsamfundet via aviserne – det er virkelig rart, at de er med på at støtte på denne måde 🙂

PPPPS. Det er altså aldrig kedeligt!

Og det her indlæg bliver jeg heller ikke ked af, at du deler (især med dine pengestærke venner ;-))

Du ville måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.