I morgen! Endelig…Ca. 3 minutters læsning

[dropcap]I[/dropcap] morgen er en ret vild dag! Det er ihvertfald en dag, som jeg har glædet mig til lige siden den 23. august, hvor jeg slukøret måtte køre hjem fra bandagisten i Odense uden den “strømdimsting”, som jeg regnede med lå klar til mig. Jeg havde glædet mig helt vildt til at få det her hjælpemiddel, så jeg kan gå både bedre, pænere og mindre smertefuldt!

Besøget hos bandagisten i Odense gjorde mig så frustreret og ærgerlig, at jeg straks ringede til sekretæren hos bandagisten her i Haderslev, som straks tryllede en tid frem til mig til i morgen, hvor jeg så endelig får min strømting (i min egen by). Jeg har faktisk allerede den her smarte dropfodsstimulator, som er en slags klodset manchet, der sidder lige under knæet og sender strøm ned til foden, som så kan løftes. Jeg har haft en lidt over et år, og det er det mest geniale hjælpemiddel og den eneste grund til at jeg ikke vælter rundt og snubler hele tiden.

Den strøm-manchet jeg får i morgen er dobbelt så stor og endnu mere klodset, og så er den placeret på låret. Jeg er lige nu revnende trekvart ligeglad (og det er en del…) med, at jeg kommer til at fremstå som en menneskelig robot, bare jeg kan gå!

Det kan da godt være, at den rest af forfængelighed, der er tilbage tænker anderledes i morgen, men så har jeg gudskelov min dejlige og vildt tjekkede veninde, som på smukkeste vis vil hjælpe mig med at finde noget tøj, som matcher både ben og forfængelighed. Hun ved, at jeg HADER at købe tøj og nok også er Danmarks mindst shoppelystne kvinde, for hun skrev nemlig for nogle dage siden:

Jeg tænker iøvrigt, om ikke du og jeg skal ud og shoppe bukser til dig, når du får din nye dims til låret. Det er bare så moderne med bukser med lidt fyld i lårene. Du har lange, slanke ben, Så du kan godt bruge de lidt mere posede modeller, uden at ligne en posedame eller en hiphopper.Vi kan shoppe OG drikke øl bagefter. Sig til, jeg vil så gerne hjælpe dig.

Jeg har sagt “til”!

I morgen, i morgen, i morgen vil jeg gå til jeg dejser om 🙂

Jeg lover at lægge en video op af min catwalk med robotbenet i morgen 🙂

For en god ordens skyld får i også lige en video op af, hvor man kan se, hvordan de her strømdimser rent praktisk virker, og hvorfor jeg glæder mig til i morgen 🙂 Tænk hvis jeg kommer til at kunne danse igen…

Jeg ved, at der nok sidder en del med sclerose, som læser dette indlæg og tænker “sår’n en kunne jeg også tænke mig at have, men hvordan fungerer det mon med anskaffelsen af den?“. Jeg har været hos bandagisten, hvor jeg har prøvet strømtingen og så har jeg søgt Haderslev Kommune om den. Det er kommunens visitation, der skal tage stilling til, om de vil bevillige den. Jeg er glad for, at de kunne se fornuften i at bevillige den til mig, så jeg kan fortsætte med at gå.