1 I Mad

Jordbær-rabarbersaft med mynte og citron

Det er smagen af sommerferie” skrev hun! Jeg havde i lørdags, som det nok er gået op for de fleste, bedt om opskrifter på noget rabarber-tingeling inde på fru Holmboes Facebookside. Mette, som skrev om smagen af sommerferie gav mig opskriften på en saft lavet af rabarber og jordbær.

Selvom jeg jo lige har lavet hyldeblomstsaft (også med rabarber) for et par uger siden, fik jeg lige pludselig lyst til at smage “sommerferie“, så jeg gik straks i gang med at koge jordbær og rabarber og smagte til med sukker og citron. Jeg syntes, at der manglede lidt “kant” og gik ud i haven for at plukke mynte. Det var absolut ikke et dårligt valg!

Jeg kunne sagtens skrive en masse lovprisninger om denne fantastiske og smukke sommerferiedrik, men jeg synes faktisk bare, at du skal se at komme i gang, for det er pærenemt og tager ikke lang tid overhovedet! Jeg giver dig opskriften her, så du ikke har nogen undskyldning 😉

FullSizeRender-4-1

Jordbær-rabarbersaft med mynte og citron

Udskriv opskrift som PDF

Ingredienser

  • 3 liter vand
  • 400 g rabarber
  • 400 g jordbær
  • 15 mynteblade
  • saft fra 1 1/2 citron
  • 2-3 dl sukker (smag selv til, jeg kan ikke lide det for sødt)

Fremgangsmåde

  • Hæld rabarber, jordbær og mynte i en gryde med tre liter vand
  • tilsæt citron og sukker, når det koger.
  • Lad det koge ca. 10 minutter og tag det så af blusset
  • Lad det trække en times tid og si det så gennem et klæde
  • Saften hældes på rengjorte flasker

FullSizeRender-5-1

Skål og lad det smage af sommerferie.

Måske vil du også synes om

1 Kommentar

  • Send svar
    Smagen af sommer og sol – Fru Holmboe
    19. juni 2016 kl. 23:18

    […] Jordbær-rabarbersaft med citron og mynte, som jeg giver dig opskriften på, hvis du trykker her. […]

  • Skriv kommentar