I søndags brugte min kære familie og jeg dagen på at samle penge ind til forskning i sclerose. Det var nemlig den store Scleroseindsamlingsdag. Vi havde delt os op, så vi ikke stod fem mand og raslede med bøtterne. Jeg var den voksne, som skulle få de to utilpassede unge mænd i familien til at virke på imødekommende, velopdragne og tillidsfulde, når vi stemte dørklokker.
Det gik nogenlunde sår’n her!
Peter og Freja havde derimod en ganske anerledes stille tur rundt i kvarteret, faktisk så stille, at de var enige om at næste år, skal vi ikke tage afsted, når folk i guldbryllupskvarteret sover middagssøvn.
Mine forældre, som såmænd også tilhører guldbryllupssegmentet sked højt og flot på middagssøvn og var naturligvis afsted for at samle penge ind til forskning i sclerose. Vi mødtes med dem, da vi var færdig med vores rute for at hjælpe dem med resten af deres rute. Og så var den ged ligesom barberet, så vi kunne komme hjem og se formel 1 og spise hjemmebagt franskbrød hos mormor og morfar!
Indsamlingsturen foregik i tørvejr, men var for mit vedkommende en temmelig kold affære, da jeg sad med røven solidt placeret i min kørestol. I T Shirt. Og bare tæer i lærredssko. #efterårsfornægter
Den kolde affære kombineret med Jeppe og Hjalte, der har snottet og hostet løs i lang tid, er ikke en særlig god cocktail for mig, når den sclerosemedicin jeg får, har til opgave at slå mit immunforsvar ned ved at fjerne en hulens masse B-celler i min krop. Du får ikke en lang forklaring på dette i det her indlæg, men jeg kan fortælle, hvad udkommet af ovennævnte er resulteret i.
- Peter sover i arbejdsværelset (fordi jeg hoster lungerne ud)
- Jeg spiser panodiler til forret til hvert måltid (fordi feber, ondt i halsen/ørerne/tænderne(?)/hovedet
- Vi har kun én rulle toiletpapir tilbage (fordi snot…)
- Jeg fik i formiddags at vide af sygeplejersken på scleroseafdelingen, at jeg skulle tage til læge NU.
- Lægen har givet mig penicillin og sendt mig til røngten af lungerne i morgen, fordi det muligvis er lungebetændelse, jeg har raget til mig.
- Jeg er sygemeldt nogle dage fra det arbejde, som jeg er så vild med (lortelort)
Men Freja fylder 20 år i morgen, og det kan jeg slet ikke forstå. Jeg vil så meget glæde mig til at vække hende med den dybeste tenorstemme, hun nogensinde har hørt og nyde at hun stadigvæk er hjemme i Haderslev med sine brækkede lemmer på lige præcis sin fødselsdag.
Og til sidst et enkelt godt råd fra mig! Husk nu at tage strømper og jakke på for pokker! Også selvom solen skinner!
Det er efterår for pokker! host host og atjuh fra mig.
2 Kommentarer
Ulla Jensen
13. september 2019 kl. 10:25Hi hi ja, hvornår lærer man at høre efter hvad der bliver sagt…. Jeg har ofte som barn måttet tage mere tøj på fordi min mor frøs…..
Rigtig god bedring!!
Charlotte Holmboe
13. september 2019 kl. 16:46Og mødre ved nu engang bedst!! Tak for din kommentar, den vil glæde min egen mor at læse, for de ord er ofte kommet ud af hendes mund. Jeg blev såmænd også tvunget til at gå med to par underbukser, så jeg ikke fik blærebetændelse (det virkede…)