3 I Familieliv/ Fremhævet/ Livet med sclerose/ Ude i virkeligheden

Lykken ved at bestige en vandreklit, så man kan opleve Rubjerg Knude FyrCa. 6 minutters læsning

I forgårs tog vi til Lønstrup, som er en lille by i Nordjylland, der ligger helt ud til Vesterhavet. Målet med vores dagsudflugt var ikke at tage på sightseeing og shopping i denne ellers så hyggelige – og meget sommerturistarrangerede lille by. Næh, vores mission var at bestige en kæmpe vandreklit for at opleve Rubjerg Knude Fyr.

Helt kort, så er der det specielle ved Rubjerg Knude Fyr, som er bygget i 1899, at det er ved at ryge i Vesterhavet. Faktisk er det så tæt på at ryge i havet, at man har besluttet sig for at flytte dette kæmpe fyr 80 meter ind i landet, så det ihvertfald ikke sker lige med det vuns.

Rubjerg Knude Fyr is living on the edge

I august går dygtige håndværkere i gang med at forstærke fyrets fundament, lægge køreplader ud og endelig iføre det 23 meter høje og voldsomt tunge fyr en slags rulleskøjter, så det kan blive “trillet” ca. 80 meter væk fra kystlinjen. No shit!

Det forventes, at Rubjerg Knude Fyr kan flyttes 8 meter i timen, og at selve flytningen kun vil tage en dag. Det er sgu da imponerende! Og for at sætte dette fyrflytningsprojekt lidt i i perspektiv, så alle kan forstå, hvor vildt det her projekt er, så kan jeg fortælle, at det tog undertegnede (på 57 kg og under to meter høj) ca. 1/2 time at bestige vandreklitten op til Rubjerg Knude Fyr!

Og jeg havde endda både et heppekor på fire mand, stok og traktor som våben til at bestige vandreklippen.

Apropos traktor, så havde jeg på internettet læst, at der kører en traktor med anhænger, hvor der er siddeplader, fra parkeringspladsen og til foden af vandreklitten, hvor man så skal gå resten af vejen op til Rubjerg Knude Fyr. Den løsning valgte jeg (klogt nok) at benytte mig af, mens resten af slænget vandrede ruten til til klitten og mødtes med mig, så vi kunne følges op til fyret.

Jeg var på vejen til Rubjerg Knude Fyr helt ærligt meget i tvivl om, hvor skide god en idé det var at tro på, at jeg ville være i stand til at gå en lang tur i sand – og så ovenikøbet en lang tur i sand, hvor det gik åndssvagt meget op ad bakke i modvind!

Resten af familiens tur til vandreklitten
Min tur til vandreklitten, hvor jeg både oplevede flot natur og får.
Og så gik vi herfra!

Men jeg gjorde det! VI gjorde det, og det var så skønt og overraskende, at jeg stadigvæk smiler ved tanken om, at selvom nogle ting kan virke uoverstigelige, så skal jeg minde mig selv om, at med min familie omkring mig, som venter på mig, hepper på mig og nyder at vi er sammen om oplevelserne, så kan udfordringerne sgu bare komme an!

En pause og en udsigt!
Med en arm og en stok kunne jeg være med hele vejen.

Udsigten fra toppen af fyret var helt fantastisk og storslået! Og det eneste sted man ikke fik fint flyvende sand i øjnene, ørerne, munden og næsen!

…fortalte de fire, der nåede toppen!

En enkelt af os valgte nemlig at holde en siddepause for foden af fyret på en bunke sten midt i sand, der hvirvlede om ørerne, mens resten af slænget forcerede de 23 meter til toppen. Og ja, du har ret, den lille plet til højre med stokken er mig, som sidder og tygger sand og hviler benene. #stenstøtte

Jeg sad på en bunke sten og var fuldstændig høj over at kunne være med til alt det sjove! Jeg følte virkelig, at der ikke var noget, jeg gik glip af. Altså lige indtil Peter gav mig billederne til det her blogindlæg. Beskederne, som folk har skrevet med mursten i sandet, er åbenbart skjult for den, der har begge ben solidt plantet i sandet. #hejPalle

Jeg kan uden at blinke sige, at turen til Rubjerg Knude Fyr var denne sommerferies højdepunkt for mig. Og vi har ellers oplevet meget, spist mange is, slikket meget sol, læst mange bøger og spist utrolig lækker mad.

I overmorgen skal vi hjem, og det glæder ingen af os til!

Du ville måske også kunne lide

3 Kommentarer

  • Send svar
    Gitte Foersom
    16. juli 2019 kl. 9:01

    Kære Charlotte, tusind tak for dit indlæg. Sejt gået at komme til Rubjerg Knude Fyr. Dette indlæg fik mig til at tænke:: Når Charlotte kan, så kan jeg også mere, end jeg lige i øjebklikket føler, at jeg kan. Det er i et stykke tid ikke gået så godt med at gå, men nu skal det udfordres :-). Dejligt med sådan et indspark lige når det er mest nødvendigt. Fortsat god sommer til jer, og endnu en gang tak for dit indlæg.
    Kærlig hilsen
    Gitte Foersom

    • Send svar
      Charlotte Holmboe
      16. juli 2019 kl. 12:48

      Nemlig Gitte! Når jeg kan, så kan du også! I det mindste kan du gøre forsøget, for hvad er det værste, der kan ske? At du sidder i en sandbunke og må nyde udsigten derfra. Jeg hepper på dig 🙂

  • Send svar
    Gitte Foersom
    17. juli 2019 kl. 10:05

    Du har fuldstændig ret – og så har jeg været med der til. Min mand blev helt glad da jeg fortalte mine nye ferieplaner, som nu indbefatter en tur til et udsigtspunkt ved navn Trehøje på Djursland. Jeg glæder mig SÅ meget. Endnu en gang tak for dit indlæg 🙂

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.