MedicinrodetCa. 11 minutters læsning

Dette indlæg skal handle om den nye sclerosemedicin, Ocrevus. Medicinen er den allerførste medicin, som er udviklet til at kunne hjælpe patienter, som er ramt af progressiv sclerose. Jeg er en af de få progressive sclerosepatienter i Danmark, som har fået muligheden for at få Ocrevus. 

Jeg vil i dette indlæg forsøge at give svar på disse spørgsmål og også at sætte lys på min forvirring og frustration over Medicinrådets beslutning om igen, igen at udsætte frigivelsen af Ocrevus til progressive sclerosepatienter, så sygdommen for denne gruppe af patienter ikke kun er overladt til patientens gode humør og svigtende førlighed. Der har aldrig før været medicin at få, når man diagnosticeres med progressiv sclerose, så derfor optager det både mig og andre, som har denne version af sclerose virkelig meget, at der nu faktisk findes medicinsk hjælp.

Hvad er Medicinrådet for en størrelse? 

Hvordan vurderer Medicinrådet, hvem der skal tilbydes ny medcin?

Hvem hjælper Medicinrådet i dets beslutningsproces?

Hvorfor får alle progressive sclerosepatienter ikke tilbudt den her nye medicin?

På hvilken baggrund besluttes dette?

Gives Ocrevus kun til progressivt ramte?

Lad mig indledningsvis kort fortælle, hvad Medicinrådet er for en instans, og hvad dets opgave er. Det er nemlig ret vigtig viden i forhold til de ting, jeg undrer mig over i dette indlæg!

Folketinget etablerede den 1. januar 2017 Medicinrådet. Medicinrådet er et uafhængigt og upolitisk råd, som består af 16 medlemmer , som laver lægemiddel-anbefalinger og vejledninger til landets fem regioner (medlemmerne er udpeget af regionerne og en paraplyorganisation for læger og patienter). Med andre ord, så skal Medicinrådet vurdere lægemidler i forhold til PRIS og EFFEKT, så de kan sikre, at landets sygehuse bruger den medicin, der virker bedst og til den lavest mulige pris.

Så vidt så godt!

Medicinrådet skal, med udgangspunkt i en vurdering af lægemidlets merværdi og den forhandlede pris på medicinen, træffe beslutning om den nye medicin skal ud til folket. Derudover skal Medicinrådets anbefalinger sikre, at vi (patienterne) får en ensartet behandling, uanset hvilken region vi bor i.

Medicinrådet har brug for hjælp for at kunne afgøre, OM medicin skal frigives, og i så fald HVEM der skal have den. Derfor er Medicinrådet en butik med tre afdelinger. Udover selve rådet er der en masse fagudvalg, som er eksperter på hvert deres sygdomsområde. Det er fagudvalgene, som sætter sig ind i og ved noget om medicinens EFFEKT. Fagudvalgene består af læger, farmakologer, patienter m.fl., som løbende kan indkaldes af Medicinrådet. Således er der også et fagudvalg for Dissemineret Sclerose, hvor der sidder nogle kompetente folk.

Det vender jeg tilbage til!

Det tredie ben i Medicinrådet er Sekretariatet, som jeg ikke vil komme ind på i dette indlæg, men som du kan læse om her.

Til at vurdere og forhandle prisen på medicinen, bruger Medicinrådet et firma, der hedder AMGROS. AMGROS er Regionernes Lægemiddelorganisation, og deres  kerneopgave er at sikre de offentlige danske sygehuse den rette medicin til den rette pris, på rette sted, til rette tid og i rette kvalitet. Altså at sikre at de rigtige lægemidler bliver købt til den bedste pris! 

Medicinrådet skal, med udgangspunkt i en vurdering af lægemidlets kliniske merværdi og den forhandlede pris på medicinen, træffe beslutning om den nye medicin skal ud til folket. Derudover skal Medicinrådets anbefalinger sikre, at vi (patienterne) får en ensartet behandling, uanset hvilken region vi bor i.

Jeg har forgæves forsøgt at forstå, hvorfor Medicinrådet har så vanskeligt ved at afgøre, at progressive sclerosepatienter kan/skal tilbydes medicin. Ocrevus er nemlig et lægemiddel, som ikke kun symptombehandler, men som kan bremse sygdommens grådige og ubarmhjertige indhug på patienternes førlighed. Og grådig det er sygdommen!

Dette var de tørre facts og den kedelige del!

Hvis du stadig er med her på linjen, så bliv lige hængende, for jeg vil nu prøve at fortælle, hvad det betyder, at Medicinrådet gang på gang udsætter beslutningen om at frigive den eneste sclerosemedicin, der findes til progressivt ramte. 

Det europæiske sundhedsagentur, EMA, godkendte i januar 2018 Ocrevus til behandling af både attakvis og primær progressiv sclerose i Europa. Medicinrådet i Danmark har til trods for det, i ét år haft Ocrevus-ansøgningen liggende på skrivebordet til godkendelse. Tilbage i maj måned 2018 vurderede rådet, at de ikke ville anbefale medicinen til alle progressive sclerosepatienter herhjemme, da det blev vurderet, at den kliniske merværdi (effekten) var for lille. Til gengæld blev Ocrevus i juni måned 2018 (af Medicinrådet) anbefalet som mulig standardbehandling til attakvise sclerosepatienter. Mange attakvise patienter er da også allerede sat i behandling og mærker de gyldne dråbers gode effekt. Og hvor er det godt!

På baggrund af afvisningen af Ocrevus til alle progressive patienter, søgte medicinproducenten (Roche) i august 2018 påny om godkendelse af Ocrevus, men denne gang til en mindre gruppe af yngre progressive sclerosepatienter. 

Der er stadig ingen afgørelse klar, for Medicinrådet har set sig nødsaget til ad flere omgange at udsætte behandlingen af godkendelse af Ocrevus helt indtil januar 2019. 

Og imens går tiden. Den tid som vi patienter for pokker ikke har. 

Scleroseforeningen er naturligvis lige så utilfreds, som vi patienter, der må vente på at afgørelsen fra Medicinrådet. Ventetiden er særdeles uholdbar, særligt set i lyset af, at fagudvalget faktisk forud for Medicinrådets månedlige møde i november havde undersøgt den kliniske merværdi og kunne berette, at der er en vigtig klinisk merværdi for den yngre gruppe af progressive sclerosepatienter, som medicinalfirmaet Roche i august søgte godkendelse til.

At Medicinrådet i samme forbindelse valgte at ignorere Amgros’  tilkendegivelse om, at der faktisk er god sammenhæng mellem pris og effekt på Ocrevus, er jo på alle plan virkelig tankevækkende og dybt foruroligende! 

Scleroseforeningen iværksatte i torsdags en storstilet kampagne mod Medicinrådet. Kampagnen går i al sin enkelthed ud på, at Medicinrådets inbox flyder over med virtuelle kørestole, som folk sender via Scleroseforeningens hjemmeside, for at tilkendegive deres utilfredshed med Medicinrådets tempo, som risikerer at gøre syge mennesker endnu mere syge.

I skrivende stund har Medicinrådet modtaget over 6500 virtuelle kørestole i deres inbox!! 

Tryk på linket og (please) hjælp med at sende en kørestol til Medicinrådet. Du gør en forskel og er med til at sætte fokus på vigtigheden af, at 

Medicinrådet, der jo lige nu er ved at drukne i kørestole,  var i torsdags ude med en pressemeddelelse, efter at Scleroseforeningens direktør Klaus Høm afleveret en ægte kørestol til dem. At Scleroseforeningen endvidere indrykkede annoncer i både Politiken og Jyllandsposten satte en effektiv trumf på alvorligheden i hele sagen om Ocrevus.

Du kan læse Medicinrådets pressemeddelse her.

• 

• 

Jeg vil her blot sætte fokus på to udsagn fra Medicinrådets pressemeddelelse, Formand for medicinrådet Jørgen Schøler Kristensen udtaler bl.a.

“Derfor skylder vi patienterne, at de kan regne med, at vi er grundige i vores vurdering, blandt andet ved at undersøge patienternes sikkerhed, og at vi har et solidt grundlag for at træffe den bedst mulige beslutning. I dette tilfælde er vi bekymrede for patienternes risiko for brystkræft eller påvirkning af knoglemarven, siger Jørgen Schøler Kristensen.”

Helt grundlæggende er det svært at være uenig med Medcinrådet i, at de er grundige og undersøger patienternes sikkerhed. Men der er noget jeg ikke forstår kære Medicinråd! Ocrevus er jo allerede godkendt til sclerosepatienter, godt nok til attakvist ramte, men hvis Medicinrådet, som de skriver i pressemeddelelsen, er bekymrede for brystkræft og påvirkning af knoglemarven, før de vil godkende til os progressive, hvorfor har det så ikke været vigtigt hos de attakvise? Gælder Medicinrådets såkaldte grundighed ikke den målgruppe eller…?? 

Medicinrådets formand udtaler endvidere, at:

“Det er heller ikke korrekt, at Medicinrådet har udskudt beslutningen om brugen af ocrelizumab (red. Ocrevus).

– Vores standardproces er sådan, at vi på ét møde konkluderer, hvor godt et lægemiddel er, og på næste møde tager vi så stilling til, om lægemidlet skal anbefales som mulig standardbehandling eller ej. Når det sker på to møder, er det for at give firmaet mulighed for at afgive et høringssvar vedr. Medicinrådets konklusion og for at forhandle en pris med Amgros, efter de har hørt Medicinrådets holdning til den kliniske værdi af lægemidlet, siger Jørgen Schøler Kristensen.”

Det kan godt være, at Medicinrådets standardproces er således, at de på det første møde konkluderer, hvor godt Ocrevus virker, og så på næste møde tager stilling til, om Ocrevus skal anbefales som standardbehandling.

Denne udtalelse fra Jørgen Schøler Kristensen klinger dog lidt hult, når faktum er, at Medicinrådets ekspertpanel (sclerose-fagudvalget) allerede har undersøgt den kliniske merværdi og har berettet, at der er en vigtig klinisk merværdi for den yngre gruppe af progressive sclerosepatienter. At Amgros, som jo på regionernes vegne forhandler prisen på medicinen, ligeledes har fortalt Medicinrådet, at der er overensstemmelse mellem pris og effekt, gør blot Medicinrådets troværdighed endnu mere tvivlsom.

Jeg ved godt, at det blev et både langt og tungt indlæg, hvor jeg har skrevet “Medicinrådet” så mange gange, at jeg næsten kan gøre det med lukkede øjne (medcinråd medicinrd, medicnråd).

Det allervigtigste i dette indlæg er, at det skrevne er et udtryk for min egen mening og oplevelse af det her medicincirkus. Og at jeg på ingen måde kan betragtes som en uvildig stemme i denne sag. Der er garanteret også ting jeg ikke ved en skid om, og ting som jeg burde have sat mig bedre ind i.

Jeg synes bare, at det er noget rod!

Medicinrod!

PS. Scleroseforeningens Direktør har netop skrevet til mig. Han giver mig et klap på skulderen, og så tilføjer han, at Medicinrådet faktisk siden 1. juni 2018 overhovedet ikke har villet indgå i dialog med Scleroseforeningen, for “Det finder vi ikke grundlag for”.

Hvad sker der for det?