Bare lige for at bore lidt mere i det der med strømsvinet ik?!
De sidste par dage har jeg brugt virkelig meget tid på at ringe til kommunen og bandagisten. Jeg har været opgivende og jeg har været skrupforvirret. I mandags fik jeg at vide af en tekniker hos bandagisten, at min strømting var stendød. I forlængelse af dette dødsfald fik jeg i tirsdags besked om, at bandagisten ikke havde nogen erstatning for det afdøde strømsvin, da det er en udgået model, men at visitationen i Haderslev Kommune foreslår, at jeg måske skal have udskiftet til den nyere model.
Således opstemt over, at der måske alligevel kan findes en løsning, så jeg kan få min førlighed tilbage fik jeg så en mail fra bandagisten i går eftermiddags, hvor den søde kontordame som jeg er i løbende kontakt med, skriver:
Min chef vil gerne sørge for, at vi reparerer din manchet.
Men den var jo død! Teknikeren forsøgte allerede i mandags at genoplive strømsvinet med både lim, kunstigt åndedræt og alt muligt, men der var ingen puls. Jeg så det selv! Og nu mente bandagistchefen så pludselig alligevel, at den kunne blive vakt til live igen. Men hvordan? Min forvirring var total! Derfor skrev jeg naturligvis en SMS til kontordamen, hvor jeg stillede mig tvivlende overfor, at man kan vække en død til live igen.
I morges da jeg kørte på arbejde, drejede jeg ind til bandagisten, som ligger 200 meter fra min arbejdsplads for lige at afsøge et svar på død/liv spørgsmålet. Kontordamen tog imod mig og beklagede alt det, jeg går igennem lige nu. Hun kunne rigtig godt forstå at jeg er ualmindelig træt af det. Hun kunne dog fortælle mig, at der bliver bestilt en ny del til min lårmanchet fra Holland, og at der er ca. en uges leveringstid. Mit hjerteskærende suk over denne besked var ikke til at tage fejl af. Jeg lød vist både sur og frustreret. Og så tog jeg på arbejde.
Vel ankommet på arbejde blev jeg så ringet op af kontordamen, der lød helt anderledes glad, end da jeg havde set hende 10 minutter tidligere. Hun var kommet i tanker om, at bandagisten faktisk havde en demomodel af strømsvinet liggende på lager, og at hun fluks ville skifte den ødelagte del ud med demomodellens. Om jeg kunne komme forbi klokken 11?
DET kunne jeg naturligvis, og for at gøre en lang historie kort, så er jeg nu indehaver af et Bioness system, som virker, og det betyder at jeg kan gå, når jeg kommer til Bali (lige om lidt!!)
Men hvorfor skal det være så besværligt! Det ville lette mange arbejdsgange og føre til større tilfredshed for både borger og nok også de andre involverede instanser, hvis der blev kysset samme dag, som munden spidses! For mange kokke…
Mit råd til alle som kommer i den her situation må være:
Giv ikke op. Følg op hver dag, også når dem du ringer til, fortæller dig, at det ikke hjælper, at du ringer hele tiden. Det gør det! Afsøg muligheder og alternativer, det er ikke altid, at andre gør det. Hold fast i, at dit hjælpemiddel hjælper dig til at føre en ordentlig hverdag, og at du ikke kan undvære det. Og så følg op igen!
Jeg er glad igen! Virkelig glad, meget træt og lidt mindre handicappet, for strømsvinet er vendt tilbage fra de døde!
Hallelujah!
Ingen kommentarer