Sponsoreret indhold!
Hvis du undrer dig over ovenstående, så læs blogindlægget til ende, så får du forklaringen. Min måde at få dig til at læse videre på! Skide smart ik?!
[dropcap]L[/dropcap]ad mig afsløre med det samme, at dette blogindlæg ikke kommer til at handle om sikker sex. Men det kommer til at handle en masse om min kørestol og glæden ved gummi, når jeg triller rundt i den. Er i spændte? Så hæng på, for nu vil jeg fortælle jer om livet i en kørestol, når man har udstyret i orden.
De af jer som ikke har en manuel kørestol (altså sådan en, hvor man selv skal bruge armkræfter for at komme frem) har sikkert heller ikke den store indsigt i, hvad gode drivringe betyder. Mange af jer aner sikkert ikke engang, hvad drivringe er. Det kommer I til at lære en hel masse om i det her blogindlæg.
jeg fik, som mange af jer ved, bevilliget en Manuel kørestol i efteråret 2015. Det var en ret tung og temmelig identitetsregulerende beslutning. Men nødvendig! Erkendelsen af at min gangdistance og balance bremsede for mange af de ting, som gav mig livskvalitet, gjorde udslaget. Den dag jeg ringede til min visitator og fortalte, at jeg nu var klar til kørestol, kunne jeg fornemme, at hun tænkte “endelig!”. Og så gik der ikke lang tid, så stod den meget flinke, forstående og dygtige “kørestolemand” fra Invacare i mit hjem og målte op til kørestol!
Jeg fik kørestolen sammen med beskeden om at bruge den mest muligt, så jeg kunne blive tryg og fortrolig med den. Det gjorde jeg naturligvis ikke! Kørestolen fik fast plads i et hjørne af stuen, og så kunne den stå der og samle støv!
Det var dengang! (og ja ja, jeg skal nok komme til det der med gummi og drivringe…)
Jeg opdagede nemlig, at glæden ved at kunne være med, hvor det sker, overtrumfede ulysten til at blive set i en kørestol. Faktisk fandt jeg ud af, at den eneste som syntes det var akavet, var mig selv. Der er virkelig stor forskel på kørestole både udseende- og funktionsmæssigt. Jeg er så heldig, at min kørestol fra Invacare (som er et firma der leverer hjælpemidler til ældre og handicappede) er en sår’n “smart i en fart” model, som nærmest ingenting vejer og er supernem at navigere rundt.
NU kommer jeg til drivringene!
Drivringene er de ringe som sidder på hjulene, og som du griber fat i for at drive dig frem. Min kørestol blev leveret med aluminimums-drivringe. Aluminimum er koldt at gribe fat i om vinteren uden handsker, og med handsker på oplever jeg, at mine hænder glider på drivringene, så jeg ikke kommer så hurtigt afsted. Endvidere er min venstre hånd ikke så stærk og jeg har svært ved at gribe ordentligt fat i de helt runde drivringe, fordi fingrene bliver stive ved forkert greb.
Aluminimums-drivringe
Derfor blev jeg nok så begejstret, da jeg på Invacares Facebookside kunne læse, at firmaet er begyndt at forhandle drivringe fra Carbolife med:
- Ergonomisk greb med stærkt gummiindlæg – der forbedrer grebet og giver fantastisk fremdrift
- Ekstrem lav vægt – der sikrer at stolens vægt ikke forøges unødigt
- Anodiserede lavfriktionsoverflade – forhindrer varmeopbygning ved opbremsning
- Komfort for håndfladen ved fremdrift
Nye ergonomiske “smart i en fart” drivringe med gummi
Jeg kontaktede straks Invacare, som ligeså straks sendte mig et sæt ergonomiske drivringe! Peter fik smækket kørestol på køkkenbordet og monteret dem for mig.
Jeg er VILD med dem!
Så derfor får du nu her til sidst endelig de tre gode grunde til at bruge gummi (til dine drivringe)
- Jeg oplever ved at have gummi på (drivringene) et meget meget bedre greb, og at mine hænder ikke glider ved fremdrift. (jeg kørte faktisk fra min chef i dag, der var nødt til at smålunte for at følge med mig ind til mødet!)
- Jeg er ikke nervøs for at køre nedad bakke og bremse samtidig, for gummiet på drivringene gør, at jeg ikke brænder håndfladerne.
- Jeg kommer til vinter ikke til at fryse hænderne i samme grad, som jeg gjorde med aluminiums-drivringene. Dette er så ikke kun gummiindlægningens skyld, men jeg lovede jer tre gode grunde til at bruge gummi.
Og her har i så et billede af giraffen i kørestolen med de nye ergonomiske drivringe fra Carbolife, som Invacare sendte til mig. Jeg valgte forresten den model, der hedder Gekko, fordi den model er velegnet til folk med begrænset håndstyrke (og det er så mig).
Og nej! Jeg har ikke fået noget i øjet, solen skinner!
Hvis nu I slet ikke kan lade være med at gå ind på Invacares Facebookside efter at have læst det her indlæg, så synes jeg bestemt, at I samtidig skal give Invacare et “synes godt om” på deres side. Det er jo ikke sådan, at jeg sender en rocker efter jer, hvis I ikke gør, men det ville klæde jer ualmindelig godt at gøre det!! Og for en god ordens skyld, så kender jeg altså en rocker eller to. Jeg sir’ det bare…
OBS:
Okay, dette er så første gang nogensinde, hvor jeg skriver et blogindlæg der begynder med ordet: “SPONSORERET”. Jeg kunne vælge at tænke “Cooool“, nu er jeg endelig en af de store mode- og bjutibloggere, men jeg synes faktisk, at det er ret åndssvagt, at det er nødvendigt at skrive. For det første fordi jeg ikke er sår’n en som får sponsorgaver og for det andet fordi, at jeg selv hader at læse blogindlæg med sponsoreret indhold. Problemet ved ikke at skrive “Sponsoreret” er åbenbart, at både jeg og Invacare kan få bøder og rockertæsk, når jeg nævner, at Invacare er firmaet, som forhandler og har sendt mig drivringene og jeg så ikke skriver
s p o n s o r e r e t
øverst oppe i indlægget…
Og lige for en god ordens skyld, så har jeg ingen indtægt ved at skrive det her indlæg (det kunne ellers være fedt) og jeg mener alt, hvad jeg skriver (spørg bare min familie og kolleger). Eller kig på mig når jeg triller afsted (hvis du kan følge med!)
Ingen kommentarer