En hjælpende håndCa. 4 minutters læsning

I dag har også været god! Faktisk rigtig god! Og det er i høj grad mine veninders skyld. Jeg er så heldig at være omgivet af veninder, som er ret specielle og helt fantastiske.

De ved, at jeg er verdens værste tøjshopper. Jeg er en skovl til at finde noget smart, og det tager en krig i et prøverum på størrelse med et toiletbræt, når jeg skal have min umulige stive krop til at sno sig i kjoler, der skal over hovedet…

Jeg havde fri i dag, og skulle ind i byen for at finde en kjole til Jeppes konfirmation (altså til mig selv naturligvis!). Istedet for at ligge søvnløs i nat over kjolemareridtet, skrev jeg derfor igår aftes til den ene af mine veninder:

Som sagt så gjort! Min veninde Else, agerede personlig shopper sammen med den dygtige og søde ejer af tøjbutikken Happy Hunting. Det endte med at blive en fed oplevelse, hvor jeg prøvede mindst fem kjoler uden at vælte eller ødelægge noget. Jeg fandt den smukkeste kjole, som nu hænger klar til den 22. april, hvor Jeppe skal konfirmeres. Jeg er klar over, at det lyder både krukket og utjekket, men hold nu op, hvor er jeg glad for at have fået hjælp til det her kjolekøbsnoget.

Vi sluttede succesen med kjolekøb af med at gå på café. Det i sig selv kan faktisk være en udfordring rent kognitivt for en rodet hjerne som min, når der både er fyldt helt op med mennesker kl 12 (hele Haderslev holdt fandeme fridag i dag), der er skramlen med stole, service og folk der griner højt og snakker. Og så er der musik – hvorfor skal der være musik?. Nåh, men vi hyggede, spiste vores frokost og så skulle jeg tisse!

På toiletdøren ud til herrerne hang denne seddel:

 Apropos hjælp ik? Der er mange måder at hjælpe på. Jeg tænker at hjælpen, der er blevet givet her, er i den mindre elegante ende af skalaen. Med fare for at lyde snerpet og meget politisk korrekt, så tror jeg, at

• Forfatteren af sedlen fremover nok undlader at skrive servicemeddelelser til gæsterne, og lader folk pisse i mørke!
• Fejlfinderen med den grumme grønne pen ville kunnet have nået at skifte pæren indenfor det tidsrum, det tog ham at “hjælpe” med stavefejl.
• Jeg måske har arbejdet for længe som ordblindelærer til at synes, at de grønne rettelser i det her opslag er en hjælp!

Jeg lod sedlen hænge, slukkede lyset ud til dametoilettet, og så kørte vi hjem. Hold nu op altså, hvor bruger jeg mange kræfter på noget så simpelt som at købe ét stykke tøj. Det er virkelig helt ude af proportioner rent energimæssigt, og jeg gik da også direkte ind i min seng, hvor jeg faktisk lå lige indtil:

Dagens veninde nr. 2 troppede op direkte fra arbejde kl 16 og begyndte at folde servietter. Ja, du læste rigtigt! Jeg gav hende et knus og en kop kaffe, og så snakkede hun løs om noget så kvindeligt som servietfoldetekniskeforslag, så borddækningen til Jeppes konfirmation kan stå knivskarpt. Hun hjalp mig med sin tålmodighed og sine raske hænder, og hold nu op altså, det er sgu da en helt videnskab med sår’n nogle servietter, men jeg bliver helt varm indeni over, at hun orker og har lyst til at hjælpe med det, der vil betyde total sammensmeltning for mig! Hun har faktisk taget alle servietterne med hjem og afleverer dem dem “færdigfoldet” en af dagene.

Flot ik’?

Jeg havde lovet at lave aftensmad i aften, fordi Peter har mere end nok om ørerne med arbejde lige nu. Da jeg svajende stod og skar løg med tårer i øjnene, kom Peter ud i køkkenet og stod lidt og kiggede på mig. Så gik han uden et ord ind til Freja og bad hende om at bestille pizzaer. Mig? Jeg pakkede væk, hvad jeg var i gang med og gav ham et kys.

Peter er også min ven! Min bedste ven!