0 I Byttelyst/ Fremhævet/ Livet med sclerose

Frode og alle vi andre rødderCa. 3 minutters læsning

[dropcap]I[/dropcap] fredags tog jeg hjem til Frode! Altså ham hyggelige Frode som vi alle kender fra fjernsynet. Jeg kørte hjem til ham lige efter arbejde og var ærlig talt lidt spændt! Det havde jeg så ikke behøvet at bruge krudt på at være, for både Frode og hans kone Birthe bad mig for det første om at beholde skoene på, og så bad de mig om at sidde ned og få en kop kaffe!

Det var en god kop kaffe!

Og i særdeles godt selskab med to mennesker som var både imødekommende, lyttende og fulde af gode idéer og positive indspark til min Byttelyst-auktion den 30. november! Jeg er SÅ glad og tryg ved at have Frode som auktionarius den aften, som jeg glæder mig mere og mere til.

Efter hyggelig snak aftale jeg med Frode, at vi skal mødes på fredag herhjemme, så han kan se alle de flotte, sjove, specielle og indbydende ting, som jeg har fået doneret (indtil videre). Faktisk er jeg så heldig, at Birthe også vil med, så nu skal jeg sørenfiseme have gjort mit glashus klar, så vi kan drikke kaffe, gennemgå alle de donerede gaver og så endelig lægge en slagplan for auktionen, som jo løber af stablen:

Onsdag den 30. november fra kl. 18-21 i Haderslev Golfklub!

Der er altså stadig billetter at få til aftenen, hvor der jo serveres lækker buffet og hvor man vigtigst af alt kan deltage i den efterhånden verdensberømte Auktion, hvor AL overskud går til forskning i sclerose. Borgmesteren og jeg er vågnet op og har indset, at vi lever i 2016, derfor kan du selvfølgelig bruge:

MobilePay på  21 56 95 52 (skriv Byttelyst). Det koster kun 150,- pr billet!

Jeg har i skrivende stund fået doneret gaver for 45-50.000 kr. Der er simpelthen så mange flotte og anvendelige ting, som ingen burde snyde sig selv for at se, byde på og forhåbentlig få med hjem! Og tænk sig, HELE overskuddet går rub og stub til forskning i sclerose!

Frode stemmer for, at jeg allerede nu skal sætte gang i min auktion, så det ikke kun er dem, som møder op på aftenen, der får mulighed for at byde og være med i auktionen. Det måtte jeg give ham ret i, så derfor kan du allerede i morgen her på bloggen være med til at byde på….

Nu er du spændt!! Spændingen vil stige hele natten og så forløses i morgen eftermiddag, hvor jeg lægger første auktionsvare på Fru Holmboes facebookside og selvfølgelig også her på bloggen! Du kan godt glæde dig! Det er en ting, som virkelig er værd at byde på!

fullsizerender-33

Del del del endelig det her indlæg, så flest mulige har chancen for at være med til at byde og måske vinde denne første auktionsvare!

Du ville måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.