Jeg er jo faktisk ikke sur!Ca. 3 minutters læsning

[dropcap]J[/dropcap]eg har været til genoptræning hele to gange på plejehjemmet i dag. Det må siges at være lige så hatten passer. Det gik fint både hos min ergoterapeut og såmænd også hos fysioterapeuten. Men “fint” har i dag ikke været nok til at afholde mig fra at træde rundt i både regnpytter og tanker om ting, jeg gerne ville lave om på, hvis bare jeg kunne…

Det er ikke særlig svært at blive i stemningen af gråvejr, når jeg i dag skulle sige farvel til min fantastiske og dygtige ergoterapeut som rejser og når min fysioterapeut virker ligeså bekymret over, at jeg har frygtelig ondt i venstre knæ, fordi jeg overstrækker det HELE tiden. I dag snakkede hun noget om meniskskader og overbelastning…

Da Peter kom hjem fra arbejde, kunne han naturligvis ikke undgå at mærke, at der ihvertfald var én af os fire derhjemme, som havde leget sur og urimelig, for nogle af børnene var meget glad for at se ham og en enkelt rullede med øjnene. Peter er ikke dum, så han opdagede forbavsende hurtigt, at den sure faktisk ikke var sur, men bare var lidt uoverskueligheds-ked af det. Den sure kunne ikke rigtig fortælle, hvad hun var ked af, så hun vraltede ind for at sove og blive glad igen.

Jeg var gladere, da jeg vågnede og besluttede mig derfor for at lave en røvfuld jordbær-rabarbermarmelade af de jordbær, som jeg plukkede sammen med min skønne veninde i går og af de rabarber, som Freja og jeg hentede hos min tante i lørdags. For at fuldende billedet af “glad mor laver marmelade til familien” tændte jeg naturligvis for Birthe Kjær, som fik lov at skråle noget om “Sommer og sol” på en ret skingerglad måde.

Jeg havde egentlig måske forventet, at alle børn prompte slukkede deres bedste venner (læs: computere) og smilende skyndte sig ud i køkkenet til deres mor, hvor vi så kunne forenes i glad fællesstemning. Men der blev blot lukket en dør, råbt et “slåååååk mor, det lyder rædselsfuldt” og sendt en SMS inde fra arbejdsværelset.

SMS’en var så fra Peter. Delen med “tegningerne” gir’ sig selv, men narko-delen kræver lige en forklaring! Jeg har så mange smerter og kramper i mine ben, at jeg i går aftes øffede lidt om, at jeg fandeme snart er med på vognen med narko! Narko er i den her forbindelse medicinsk cannabis, som for rigtig mange sclerosepatienter er et virkelig godt alternativ til bivirkningsproppet medicin. Jeg er så en af dem med bivirkningerne af lortemedicinen, og også en af dem som ikke har prøvet medicinsk cannabis. Jeg er ved at nå panikfasen over ikke at få noget søvn på grund af bøvlet med ben, medicinbivirkninger, nattetanker og tisseproblemer.

Nåh… men ellers går det såmænd meget godt… På torsdag vil de nemlig se mig på Ry Scleroserosehospital, hvor jeg skal tale med en bandagist og “min” fysioterapeut. Jeg skal være deroppe kl. 9.15, og Freja har lige tilbudt at tage med mig, fordi hun rent faktisk har lyst til at være sammen med mig. Jeg er dybt taknemmelig over, at hun gider bruge en hel dag af sin ungdom sammen med mig. Jeg lover at være mild og glad på torsdag 😉