0 I Familieliv/ Fremhævet/ Ikke kategoriseret/ Livet med sclerose/ Ude i virkeligheden

Mit liv i provinsen lige nu…Ca. 7 minutters læsning

Alle dem som vil læse lidt om, hvad jeg har bedrevet den sidste uge med her på matriklen, går ud og henter en kop kaffe nu! Jeg har nemlig fundet på meget andet at lave end at sidde i min sofa og surmule over, at folk stadig ikke vasker fingre nok og holder afstand og alt det der!

Alt er åndssvagt meget anderledes, end det plejer at være, nu da vi alle er sendt hjem med beskeden om, at vi skal blive hjemme så meget som muligt. Jeg er, som jeg har skrevet før herinde, virkelig meget hjemme, fordi… immundæmpende medicin og sår’n.

Der er rigtig mange ting, jeg undlader at gøre, fordi jeg enten ikke kan eller må. Jeg har dog fundet ud af, at listen med ting, jeg stadig kan er virkelig god at tage frem, når jeg er ved at få matrikelkuller. Jeg vil i det her indlæg fortælle om nogle af de ting, som trods alt det her lort vi står i, giver mig energi og gør mig glad.

Jeg kan for eksempel nævne min nabo, Carsten, som altid går rundt ude i sin have i grønne arbejdsbukser og med en grensaks i hånden, når han er hjemme. Han er skide sød og virkelig hjælpsom. Faktisk er han så hjælpsom, at han i den her uge sendte en SMS til mig, hvor der stod:

Carsten er klar over, at jeg ikke er for fin til at finde min peberspray frem, hvis folk ikke holder sig to meter væk, så han har nok tænkt ‘better safe than sorry!’

Carsten kom med sin grensaks og sit altid gode humør. Jeg fortrak til glashuset, og nu har jeg så en hel have, som er beskåret så fint, at jeg kan vinde en konkurrence for prydhaver! Jeg er vild med min nabo og hans kone, som måtte undvære ham så længe!

Nabo Carsten

Hjalte trængte også til en beskæring efter at have ladet sit garn gro i alt for lang tid. Han havde egentlig besluttet sig for at få sin frisør til at få lidt styr på det, der engang kunne kaldes en frisure. Men så sagde statsministeren pludselig, at ingen frisører måtte klippe længere, og så stod Hjalte ligesom med alt håret i postkassen…

Altså kun lige til han i et letsindigt øjeblik fik sagt “Jeg kan sgu da også bare tage det hele af med en maskine“. Det skulle han så kun sige én gang! Hvem har brug for en frisør, når man har en far, der skaffer en “hårmaskine”, og en mor, der pløjer igennem manken!

Sig hej til Holmboes hooligan. Vi får stadig et chok, når Hjalte står op og brummer godmorgen.

Sommerhår

Jeg bliver nødt til at nævne denne uges vejr! For hold da op, hvor har det været helt fantastisk. Det har været varmt nok til at gå uden jakke i haven, og kun Hjalte havde brug for en hue…

Faktisk har vejret været så godt, at Jeppe, Freja og Jeg tog til stranden for at se noget andet end vores ligusterhæk. Stranden var fri for mennesker, havet var spejlblank og solen havde sørget for at sandet var så tørt, at vi kunne sidde på stranden i en time og finde sjove sten og nyde udsigten.

ledsaget udgang
Knastørre sprithænder med lykkesten

Nu er det jo ikke sjov og spas det hele. Den tid jeg ikke fylder ud med strand, nabohygge og frisørgerningen bliver brugt på træning og arbejde. Hverken træning eller arbejde er særlig sjovt, når det foregår herhjemme.

Jeg savner min fysioterapeut helt vildt. Men savnet bliver lidt mindre, når jeg både mandag og fredag modtager morgenSMSer med dagens træningsprogram. Hun er simpelthen fantastisk, og tanken om, at hun hepper longdistance gør, at det slet ikke er så svært de tre dage om ugen, hvor jeg indfinder mig ude i glashuset for at svede.

Jeg vil slutte det her indlæg af med at fortælle om den største optursoplevelse overhovedet (udover at få Freja hjem fra det store udland). I dag tog både Peter og jeg nemlig virkelig varmt tøj på og en hjelm på hovedet. Jeg skulle have årets første motorcykeltur!

Peters motorcykel er pænt svær at komme op på, når man som jeg har stive stænger, der samtidig stritter voldsomt imod, når man ber’ dem pænt om noget. Peter og Freja trådte i karakter, og fik mine stænger til at rette ind, så jeg kunne placeres på motorcyklen!

Og så sad jeg der bag Peter på hans fantastiske motorcykel. Hver gang jeg skal det, får jeg høj puls og paniksved. Men hver gang, når vi når ud på landevejene sidder jeg og smiler, mens jeg nyder udsigten og stemningen af “du og jeg”.

I morgen skal jeg på arbejde herhjemme. Mit frikvarter skal holdes i skolegården på terrassen med en kop kaffe. Jeg håber, at du også har haft en uge, der ikke kun har været kedsommelig og langstrakt. Nu har du ihvertfald fået lidt inspiration på både beskærings- og udflugtsdelen.

PS Hvis du nu giver dig i kast med at give din mand, søn, kat eller svigermor en tur med hårmaskinen, så send lige et billede af det ik? Det kunne være, vi kunne skabe en trend!

Måske vil du også synes om

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.