0 I Familieliv/ Fremhævet/ Livet med sclerose

En helt almindelig uge – noget om Frejas rejse og et bryggers fuld af tisCa. 4 minutters læsning

Det her indlæg bliver vældig rodet, men det er den her uge sår’n set også, så sådan hænger tingene alligevel sammen på smukkeste vis.

Freja fløj i lørdags til Miami, som er første destination på hendes ferie, der fortsætter til det Caribiske Øhav. Både hun og veninden hyggede sig med at kaste op i flyvemaskinen fra London til Miami. Til gengæld sov de slet ikke på flyveturen – det havde de jo ikke tid til, når de også skulle tømme maverne for indhold. Trætte og med dårlig smag i munden tog de hen til hotellet uden deres rygsække.

Hvorfor det spørger du? Jo, det skal jeg fortælle dig! Fordi nogle af dem, der skulle passe deres arbejde i Kastrup Lufthavn så ikke passede deres arbejde, men strejkede istedet. To dage gik der, så skrev Freja, at NU havde de endelig fået deres rygsække og nød de rene underbukser og at få shorts på.

Det er oplevelser som disse, der giver hår på brystet at kunne tackle alene, og det er oplevelser som disse, der bekræfter en i, at man kan selv uden de voksnes indblanding. Freja og veninden hygger og oplever på livet løs, og vi herhjemme er kun en smule misundelig…

Men jeg har da heldigvis andet spændende at give mig til herhjemme. Således kunne man i weekenden finde både Jeppe og mig på plejehjemmet, hvor vi serverede hjemmebagte fastelavnsboller til Søde Elin på 91 og fik en hyggelig snak om alt og ingenting. Det var lige som det skulle være!

I går havde jeg fri og brugte dagen på at køre til stranden med Den Gamle Hanhund og videre hjem til min herlige morbror på 80 år med hjemmelavet hønsekødssuppe og med hjemmelavede kødboller. Det blev han ret så begejstret for. Vi drak en øl hver, og jeg fik fortalt om alle de skærmydsler Freja har oplevet på sin ferie indtil nu – så kan han få lov til at ligge søvnløs over det – ja han kan!

Og så er vi nået til i dag! I dag skulle jeg på arbejde, så jeg stod op, da vækkeuret ringede og vraltede så i mørket ud i køkkenet og videre ud til bryggerset for at tænde tørretumbleren.

Jeg nåede aldrig så langt, for Den Gamle Hanhund, der åbenbart over natten er blevet inkontinent havde tømt blæren midt på bryggersgulvet og det gled jeg så i. Uden at tage fra med armene. Men med høj lyd og et klask, da kroppen dødvægtsagtigt landede på klinkerne.

Og så blev jeg liggende og svømmede lidt rundt i hundetis, for jeg kunne faktisk ikke andet. Jo, jeg kunne kalde højt og tydeligt på Hjalte, som netop kom ud fra toilettet. Min hofte, min skulder, min albue og venstre side af baghovedet havde taget fra og gjorde så ondt, at Hjalte måtte hjælpe mig op, og så begyndte jeg at snøfte. Både af forskrækkelse og smerte. Jeg fandt ud på badeværelset, hvor Peter stod, og så brød jeg helt sammen. Jeg er sikker på, at han troede at jeg havde jokket hunden ihjel, for jeg fik hulket noget med at træde og glide, Sofus, ondt og andet usammenhængende bavl.

Jeg havde svømmet så meget rundt ude i bryggerset, at jeg var tisvåd fra håret og ned til lænden. Dette gjorde et varmt bad og rent tøj en del ved, men jeg har her til aften en hofte, der har set bedre dage, en skulder der gør nas og så kan jeg ikke tygge uden at det gør ondt i kraniet.

Men jeg kom på arbejde til tiden, og endda uden særligt røde øjne. Og i morgen skal jeg igen – altså på arbejde! Jeg har fundet skridsikret sokker frem til i morgen tidlig!

pis pis og sov godt!

Måske vil du også synes om

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.