0 I Familieliv/ Fremhævet/ Ude i virkeligheden

Savnet er til at bære4 minutters læsning

Det er nu lidt over en måned siden, at Freja flyttede til Aarhus. Det rykker helt naturligt rundt på nogle af de tanker og bevægemønstre, som præger vores hverdag.

Men den der mærker mest til Frejas flytning er nok…

Freja! Det er hende der har flyttet sig og hende, der oplever alt for første gang og ovenikøbet helt alene. Alt er stadig meget nyt og en smule uforudsigeligt. Men hun er begyndt at finde fra A til B uden sin GPS som ledetråd. Og hun har fundet et træningscenter, hvor hun føler sig tilpas og kan få løftet nogle vægte. Bedst af alt, så har hun allerede fundet tre jobs, som fylder både hendes hverdag og hendes konto.

Nuvel, jeg kan ikke sige mig fri for dagligt (forgæves naturligt) at glæde mig til, at hun åbner hoveddøren med et lyst “heeej”, når klokken nærmer sig eftermiddag. Eller at jeg kan droppe ind på hendes værelse og få kyndig vejledning i mit (kiksede) tøjvalg. Eller at have en artsfælle, som griner ligeså længe og upassende højt, så hannerne her på matriklen ruller med øjnene og sender indforståede (og uforstående) blikke.

Men Freja er flyttet hjemmefra, så nu nøjes vi med at grine ind i telefonen og fortælle hinanden om dagens korte nyheder. Jeg havde for at være helt ærlig troet, at det her flytten ville være sværere for os alle fem, men alle navigerer i det på en måde, hvor fokus er, at når Freja trives i skønne Aarhus, så er tingene, lige som de skal være.

Jeg tror at fælles forberedelse skal have meget af æren for, hvor positivt det er at flytte hjemmefra. Vi har snakket meget om det, Peter har haft det gyldne overblik og hjulpet med det praktiske med forsikring, diverse abonnementer (Netflix, kontaktlinser, Mobiltelefon osv). Freja har søgt jobs på forkant, og også lige da hun var flyttet, hvilket betyder, at hun nu har de her tre jobs, som hun er virkelig glad for, og hvor hun kan bruge sin erfaring som tjener.

Mig? Jeg lavede som tidligere skrevet her en pakkekalender til Freja, så hun hver morgen i 24 dage kunne åbne en gave, som hun ikke anede hun manglede! Det var sjovt at lave den, og det var endnu sjovere at få hendes morgenSMS’er med “tak for gaven, mutti“.

Nu er der ikke flere gaver at pakke ud, og jeg fik derfor denne besked for nogle dage siden:

Et par stykker af jer har spurgt, hvad Freja fik i pakkekalender. Det var i sandhed en blandet landhandel. Jeg tænkte primært i, hvad man som ungt menneske ikke aner man mangler, når man flytter hjemmefra. Her har I listen til inspiration, hvis…

Nutella, bagepapir, kandispinde, plastre, batterier, postkort, instantkaffe, te, bolcher, post its, vaseline, lakridspiber, Rittersport, Microklude, Bind, lightere, tandpasta, tandbørste, gaffatape, servietter, vinduespuds, opvaskemiddel, stearinlys, toiletpapir

Man kan evt overveje om menstruationsbind skal byttes ud med kondomer, hvis man er mor til en dreng, der flytter hjemmefra! Bare et forslag…

Den vigtigste årsag til at alt det her flytteri er gået så glat og fattig på kæmpe udfordringer er helt sikkert, at Freja gider os. Hun gider os faktisk så meget, at både Jeppe og Hjalte har tilbragt en weekend hos hende, hvor de alle tre nød at være på slap line.

For en uge siden kørte jeg op til Freja og tilbragte hele weekenden sammen med hende. Vi var i skoven, ved vandet, i Botanisk Have, og vi travede/trillede verdens længste tur rundt i Aarhus, hvor jeg kunne vise hende de steder, hvor jeg blandt arbejdede, boede og også gik i byen for mange år siden.

Freja min Freja
Jeg kan åbenbart også køre med lukkede øjne!

Det var en helt igennem fantastisk weekend. Og nu tror jeg faktisk endelig på alle de gamle mennesker, som siger, at det er noget helt specielt, når ens børn flytter hjemmefra, men ikke nødvendigvis skidt og trist.

Vores savn af Freja som hjemmeboende er ihvertfald til at bære! Og i påskeferien kommer hun hjem i FEM dage. Det er lige til at bære!

Måske vil du også synes om

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.