1 I Livet med sclerose/ Ude i virkeligheden

Så nu blir’ jeg rask!Ca. 3 minutters læsning

[dropcap]I[/dropcap] morges handlede jeg i Fakta. Mens jeg fyldte mine varer op på båndet stillede en ung pige sig bag mig og bidrog til den gode stemning, som kassedamen og jeg var ved at opbygge, fordi mit Dankort blev afvist flere gange. Da jeg endelig lykkedes med at betale for mine varer og havde fået dem fyldt i vognen, vraltede jeg mod udgangen.

Jeg træder lidt til side, da den unge pige kommer gående bag mig, og jeg siger så: “Du overhaler bare, jeg er vist lidt langsommere end dig“. Pigen siger “Det går nok, hvis jeg kan vente på at dit dankort virker, kan jeg da også vente på dig. Men hvad har du da lavet med det ben?

Og så fortæller jeg, at jeg har noget sclerose, som jeg har haft i mange år, så det er ok og ingen grund til drama, jeg har det fint! Det er så her, at jeg regner med at den unge pige gør, som de fleste andre gør! Smiler, ønsker god bedring og god dag! Men hun er tydeligvis ikke som alle andre, for hun kigger temmelig insisterende opmærksomt på mig, mens jeg vralter mod min Berlingo, og så siger hun pludselig:

Jeg tror på Jesus!

Jeg ved simpelthen ikke, hvad der er med mig og så folk som vil fortælle mig, at de tror på Jesus, men jeg bliver hver gang helt forbløffet, og i dag formåede jeg faktisk kun at sige “Nåh for pokker, det gør jeg så ikke så meget” efterfulgt af et lille smil, før hun midt på parkeringspladsen til Fakta fortæller mig, at hun rent faktisk tror på, at han kan helbrede mig og gøre mig helt rask.

Må jeg bede for dig?

Jeg når lige at tænke “Nu stopper hun altså, og lader mig komme til træning!” inden min mund tager teten og siger: Ja ja, du ber’ bare løs…” og så går jeg de sidste skridt hen til min bil. Med Ung Pige i hælene. Jeg kan nu godt fornemme, at det der be’ noget for hendes vedkommende ikke kan vente, hvis jeg skal blive hurtigt rask, så jeg siger “Er det noget du gerne vil fikse her på parkeringspladsen, eller?

Og det vil hun rigtig gerne! Så mens jeg undertrykker både min snigende forlegenhed og trang til at grine på en og samme tid, lægger hun sin hånd på min skulder – det må vel være sår’n en slags Faktahåndspålæggelse – og siger tak til Jesus, fordi han vil gøre mig rask!

Amen

Så nu venter jeg ligesom bare…

Du ville måske også kunne lide

1 Kommentar

  • Send svar
    Ann
    22. august 2017 kl. 13:10

    HAHAHAHAHA..for mange år siden var jeg også til sådant et bønnemøde i en kirke med en nigeriansk præst,som efter sigende kunne gøre folk raske ved håndspålæggelse.

    De samlede penge ind, og man kunne give, hvad man ville..jeg havde så kun 50 øre, som jeg selvfølgelig smed i.
    Den der håndspålæggelse virkede ikke for mig, og jeg blev enig med mig selv om, at det var pga. de kun 50 øre 😀

  • Skriv et svar til Ann Annuller kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.